To kviklån med ekstra rente, tak, og et besøg af kongens foged

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvis du ser reklamer på tv, så ved du, at tingene her er ordnet på bedste måde: Reklamer for firmaer, der vil låne penge ud til meget høje renter, veksler med reklamer for firmaer, der vil hjælpe folk med at spille pengene op.

Det er en god ordning. Praktisk. Et par timer efter at folk har fået 5.000 kr. ind på kontoen til 50 pct. i årlig rente, kan pengene være sat til på tennis eller italiensk fodbold. Eller på en rejse til Mallorca. Eller noget lige så værdifast. Nemt og enkelt. Men nu vil Socialdemokratiet på usportslig vis tage tempoet ud af kampen.

Partiet truer i et slags valgløfte med at ville gøre det langt sværere for kviklånsfirmaer at annoncere i det offentlige rum. Folk skal samtidig forbydes at optage mere end to kviklån. Erhvervsministeren har fulgt op med at varsle stramninger allerede til efteråret.

Begge dele er dårlige nyheder for en branche, der ifølge eksperter med indsigt i gæld lever af at føre svage sjæle ud i en sump, som mange aldrig finder vej ud af.

Men har jeg ligesom ikke hørt sangen om de fæle kviklån nogle gange før, tænker du måske? Var der ikke også noget om lånene sidste år? Jo - rigtigt. Så sent som sidste år foreslog SF et renteloft på kviklån. Det blev aldrig til noget. Og da Rasmus Jarlovs forgænger som erhvervsminister, Brian Mikkelsen, for et par år siden indførte en tænkepause på to døgn, inden man kunne få udbetalt sit kviklån, fandt branchen lynhurtigt en smutvej til at omgå det nye krav. Udbydere af kviklån er muligvis nogle »banditter«, som landets konservative erhvervsminister kalder dem. Men de er ikke dumme.

Det er derfor, at man kan have en lille skepsis over for, hvad Socialdemokratiets og regeringens varslede stramninger vil betyde i praksis. Kviklånsbranchen henvender sig med fuldt overlæg til en gruppe danskere, der har lagt hovedet i vindueskarmen og ikke læser det med småt. De bruger simpelthen penge, de ikke har, som en måde at være i livet på.

Det er derfor, at hvert fjerde kviklån ikke bliver betalt tilbage til tiden, og hvert femte ender som en inkassosag. Og at branchen oplever skyhøje vækstrater.

Denne gruppe danskere vil tage lokkemaden i rottefælden, uanset hvordan og hvor mange gange man fortæller dem, at det er gift. Af den grund står landets vise fædre og mødre på Christiansborg over for et ekstremt kompliceret problem. Som de i øvrigt også gør med rygning. Cigaretrygning er i disse år i markant vækst blandt unge danskere mellem 16 og 24 år. Jo mere cigaretpakker udstyres med dødningehoveder, advarsler og fotos af forkrøblede fostre, jo flere unge ryger cigaretter. Sådan er den frie vilje, når den er allermest fri og på tværs.

Så hvad er bundlinjen?

Den er, at hvis politikerne vil af med kviklånene, så skal de tage den frie vilje fra den gruppe danskere, som optager lånene. Hvis disse danskere får et frit valg, låner de 5.000 kr. til 50 pct. i rente, uanset hvad man råber dem ind i ørerne. Det frie valg er desværre vejen ud i sumpen for dem. Desværre. Så er spørgsmålet, om politikerne vil stoppe dem eller oplyse dem om rottegifts skadelige virkninger på organismen.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.