Fortsæt til indhold

Robotter: Den næste, som nævner ”Westworld,” får en lammer

En nødvendig debat om kunstig intelligens ledes på vildspor af de mange referencer til fiktive film, serier og bøger, skriver forsker og kommunikatør fra it-universitet

Foto: AP/Jeff Chiu
Debat
Sebastian Risi | Jari Kickbusch

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er ikke svært at finde artikler og debatindlæg med overskrifter som ”Robotterne kommer”, hvor der bliver refereret til ”Westworld”, ”Blade Runner” og ”Terminator”. I disse tv-serier og film stifter vi bekendtskab med menneskelignende robotter, som er blevet en trussel for os almindelige, kødelige mennesker.

Disse fiktive værker bliver ofte brugt som eksempler i den politiske debat om robotter. Det er problematisk. For nok er filmene gode til at illustrere fremtidige muligheder, etiske dilemmaer og skrækscenarier, men noget realistisk billede på, hvad der reelt venter os i de næste årtier, er de altså ikke.

På IT-Universitetet forskes der bl.a. i, hvordan man får robotter til at gennemgå en læringsproces. Dvs. at vi lærer robotterne at handle efter uventede forhold, som de ikke er programmerede til at håndtere. Det er lidt ligesom, vi mennesker gør, hvis vi rejser til et sted, hvor vi ikke har været før. På sigt kunne man forestille sig, at sådanne teknologier vil kunne videreudvikles og bruges i katastrofe- eller krisesituationer.

Måske vil man fx kunne udvikle en form for undervandsrobot, som ville kunne hente fodboldholdet, som tidligere på sommeren blev fanget i en grotte i Thailand, så man ikke ville behøve at sende dykkere afsted. En sådan robot ville ikke blot skulle lære at svømme. Den ville skulle lære at agere optimalt i ukendte forhold i grotten, at tage sig af de forkomne fodbolddrenge og sørge for at bringe dem ud, uden at de led yderligere skade. Men der er vi altså ikke endnu.

Mange af de robotter, som bliver udviklet og eksperimenteret med i disse år, kan måske snarere betegnes som intelligente computere eller fysiske instrumenter med særlige egenskaber – og ikke robotter som i menneskelignende skikkelser med et hoved og to arme og to ben. Jo, der findes en skakrobot, som er fantastisk til at spille skak, men den kan ikke binde et par sko.

Og jo, der er nok også en robot, som kan binde et par sko, men den kan til gengæld ikke kan kende forskel på en høne og en elefant. Og jo, måske kan der måske skabes superrobotter, som har menneskelige egenskaber nok til at kunne gå rundt blandt os og være en del af samfundet, men det ligger altså langt ude i fremtiden, og i mellemtiden er det vigtigt, at vi skaber et sundt miljø for udvikling og brug af AI-teknologier.

Mange af de robotter, som bliver udviklet og eksperimenteret med i disse år, kan måske snarere betegnes som intelligente computere eller fysiske instrumenter med særlige egenskaber – og ikke robotter som i menneskelignende skikkelser.
Lektor Sebastian Risi og forskningskommunikatør Jari Kickbusch, begge IT-universitet

For robotterne er allerede kommet. De ligner ikke dem fra ”Westworld”, ”Blade Runner” eller ”Terminator”, men har enorm indflydelse på alt lige fra verdensøkonomien til arbejdsmarkedet og sundhedssektoren. De fleste ligner ganske almindelige computere eller maskiner og bliver brugt i fx selvkørende biler og i systemer, som kan aflæse dit ansigtsudtryk. Og ligesom med alt andet ny teknologi kan de bruges godt og dårligt. Til at føre krig med og til at skabe fred med. Det er det, vi skal have en nødvendig debat om. Så kan vi snakke om robotter med følelser i kaffepausen.

Af Sebastian Risi, lektor, IT-Universitetet og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, IT-Universitetet

Artiklens emner
Kunstig intelligens
Jari Kickbusch