Debat
0

Kvindelig iværksætter: Mandehørm og fordomme spænder ben for kvindelige startups

Kvindelige stiftere har sværere ved at rejse penge, selvom de typisk klarer sig bedre. Hvis Danmark skal blive den startuphub, der er ambitioner om, bliver vi nødt til at få hele arbejdsstyrken på banen, skriver iværksætter.

Maja Hasseris Juhler, COO i Ideanote.

»26%? Det er alligevel mange frisørsaloner, der åbner hver år.«

Som kvindelig medstifter i et techstartup var det nedslående at læse kommentarerne til Finans’ opslag på Facebook om kvinder og iværksætteri for nylig. Ikke kun fordi sølle 26 pct. af nystartede virksomheder i 2017 er med kvinder i front, men også fordi samtlige 37 kommentarer på opslaget, hver især føjede et nyt nedladende eller affejende perspektiv til den ensidige debat.

Manglen på kvinder bliver ofte affejet som 'naturlig' med argumentet om, at de er mindre villige til at løbe risici og derfor befinder sig bedre i etablerede virksomheder. Men den holder ikke i byretten. Tværtimod. Kombinationen af kvinders større forbehold overfor risici, realisme og evne til at lede gør faktisk, at de klarer sig bedre end deres mandlige modparter. Samtidig viser tal fra 2015, 2017 og 2018, at kvindelige iværksættere generelt performer bedre.

I vores søgen efter de manglende kvinder skal vi kigge i retningen af adgang til ekstern kapital og startupkulturen. Det er ikke lige ud ad landevejen for kvinder at skaffe ekstern kapital. Kvindelige stiftere bliver eksempelvis stillet andre spørgsmål end mænd, viser forskning. Mændene udspørges om den potentielle gevinst og deres drømme for forretningen, mens investorerne i højere grad udspørger kvinderne om det, som forskerne kalder defensive faktorer: Hvordan vil man skærme sig mod tab og fejl eksempelvis.

Den forskel resulterer i en mindre eller slet ingen investering. Kun to procent af de institutionelle amerikanske investorers penge gik til kvindelige stiftere i 2017. Måske er det ikke kvinder, der er risikoaverse, men nærmere, at samfundet ikke vil lade kvinderne tage disse risici, selvom de har vist sig værdige.

Det ville klæde danske investorer, om de kiggede i spejlet og spurgte sig selv, om de virkelig er rationelle omkring deres investeringer. Eller om de investerer i stereotyper og fordomme.

Maja Hasseris Juhler, chief operating officer i Ideanote.

Det andet store bump på vejen mod større diversitet er den såkaldte bro culture. Vi så sidste år, hvordan den ene skandale efter den anden rullede blandt profilerede stiftere og investorer. I kølvandet fulgte en diskussion om, hvordan mandehørm skaber et dårligt arbejdsmiljø for mange kvinder og hindrer kvindernes muligheder for at komme frem i startupverdenen. Flere peger på, at udviklingen skyldes vores iver efter at hylde unge, uprøvede regelbrydere og disruptors. Herved skaber vi dårlige ledere, der ikke formår at opbygge en god arbejdsplads for mere end én snæver type medarbejder.

Hvis Danmark skal blive den startuphub, der er ambitioner om, bliver vi simpelthen nødt til at få hele arbejdsstyrken på banen. Vi ved jo, at diversitet skaber stærkere teams og virksomheder; også i iværksættersammenhænge.

Dette er hverken en krigserklæring eller klagesang, det er et opråb til, at vi i debatten anerkender problematikken. Vi skal arbejde sammen om øget diversitet, og det kræver strukturer, der gør det muligt for alle at deltage. Og det kræver, at vi har rollemodeller, der kan inspirere andre til at følge i deres fodspor. Det ville klæde danske investorer, om de kiggede i spejlet og spurgte sig selv, om de virkelig er rationelle omkring deres investeringer. Eller om de investerer i stereotyper og fordomme.

Af Maja Hasseris Juhler, chief operating officer i Ideanote.

BRANCHENYT
Læs også