Virksomhedslederens uovervindelige dilemma
Det nok største og mest vedholdende ledelsesdilemma for alle chefer er at finde balancen mellem en velsmurt nulfejlskultur og en velovervejet gamblingkultur.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
To centrale ledelsesspørgsmål har optaget mig meget på det seneste: Kan det betale sig for virksomheder at dyrke en nulfejlskultur? Eller bør de lade champagnen poppe, når man større risici med chance for gevinst og læring, men også risikoen for tabte investeringer?
I mit møde med virksomhedsledere er der nemlig typisk to forretningsmodeller, der adskiller sig fra hinanden, og som på hver sin måde skaber værdi for virksomheden. Lidt karikeret og forenklet er forretningsverden delt mellem to modpoler. Den ene fokuserer på en analyserende, rettidig og præstationsfremmende virksomhedskultur. Den anden side dyrker en mere laissez-faire orienteret kultur, der har drift og eksekvering i højsædet.
Den førstnævnte ydrepol beror sig på en forretningsmodel med en overfølsomhed for fejl og angst for at begå større tab. Denne model sætter pris på nøjsomhed, overfortolket scenarietænkning og fasttømrede excelark, der har det endelige svar på fordelene og ulemperne for alle de strategiske beslutninger og risikofyldte investeringer.
Dette er et udtryk for en virksomhedsmodel forklædt som en djøfiseringsmaskine. Her sidder der typisk en ansat direktør i toppen, der muligvis ikke når at tage det strategiske skaktræk, før det er for sent som følge af en overtænkende nulfejlskultur, hvor der ikke handles i tide. Tryghed og garanti for gavnlige gevinster, er således parametre, der skaber værdi og styrker direktørens beslutningstagen for organisationens velvære.
Men hvad blev der af glæden ved at udforske det ukendte og turde tage lidt knaster undervejs? I forretningsverdenens anden modpol dyrkes den eksekverende handlekraft og risikofyldte gambling som en kernekompetence uden garanti. Udforskningen af det ukendte og manglen på komplet bevismateriale, der baserer sig på nøje kalkulerede excelark, er derimod denne forretningsmodels strategiske geværgreb, hvor proaktivitet og handlefrihed er hovedingredienser. Værdiskabelsen sker gennem læring og udvikling.
Overdyrkning af en overanalyserende nulfejlskultur leder til stillestående udvikling, mens konstant udforskning og risikofyldte sats kan fremprovokere for hårde slag, organisationen ikke kan modstå.Mikael Vest, forfatter og ledelsesrådgiver.
Men hvilken forretningsmodel er mest hensigtsmæssig? Nulfejlskultur eller velovervejet gambling? Når alt kommer til alt, er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert ved de to virksomhedskulturer. Det handler om at skabe en balance mellem de to modpoler. Overdyrkning af en overanalyserende nulfejlskultur leder til stillestående udvikling, mens konstant udforskning og risikofyldte sats kan fremprovokere for hårde slag, organisationen ikke kan modstå. Derfor vil afvejningen og overvejelserne om balancen mellem de to yderpoler til en hverv tid være enhver virksomhedsleders evige dilemma.
