Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den rigide budgetlov bremser vores velstand

Den selvpålagte økonomiske spændetrøje, budgetloven, lægger alt for snævre grænser for, hvordan vi kan investere og bruge penge i Danmark, hvor finanspolitikken nærmest er for sund, skriver LOs cheføkonom.

Foto: Casper Holmelund Christensen

Når finansministeren i det kommende folketingsår skal stå bag en revision af budgetloven, er det en oplagt anledning til at bryde ud af en unødvendig og selvvalgt økonomisk spændetrøje, vi har placeret os i.

Det er nemlig budgetloven, der sætter rammen for de finanspolitiske frihedsgrader i Danmark. Derfor er det vigtigt, at loven afspejler et aktuelt og retvisende billede af dansk økonomi. Men det er desværre ikke tilfældet i dag.

Det skyldes især den måde, budgetloven har fastsat det såkaldte saldokrav for, hvor stort strukturelt underskud Danmark maksimalt må have på de offentlige finanser. Kravet udspringer egentlig af EU’s finanspagt fra 2012, hvor det blev besluttet at lade Europa-Kommissionen underkaste medlemslandene en vurdering af, hvor følsomme de enkelte landes offentlige finanser er over for konjunkturudsving. Ud fra vurderingen, som bliver opdateret hver tredje år, får hver enkelt land et specifikt saldokrav til, hvor stort et underskud de maksimalt må have i forhold til landets bruttonationalprodukt (bnp).

Det står selvfølgelig landene frit for at fastsætte et endnu strammere krav. Og her er vi inde i kernen af problemet med den danske budgetlov.

Europa-Kommissionens har nemlig noteret sig, at vi i Danmark har lav offentlig gæld og en langsigtet økonomisk robusthed. Blandt andet derfor har den fastsat det danske saldokrav til -1 procent af BNP. Ja, faktisk mener både Finansministeriet og Vismændene, at den danske finanspolitik er overholdbar. Denne vurdering afspejler sig bare ikke i budgetloven. Her er det danske saldokrav, som Finansministeriet ikke har genberegnet siden starten af 2014, fastsat til -0,5 procent af bnp. Det er ikke bare konservativt og udtryk for den slags overimplementering af EU-lovgivning, som den nuværende regering har erklæret krig imod. Det er det strammeste saldokrav, som EU’s finanspagt giver mulighed for at tildele et medlemsland.

Det er naturligvis ikke et mål i sig selv at have et underskud på de offentlige finanser. Men i en lavkonjunktur kan det være en rigtig god ide at have muligheden for at afbøde de negative effekter. Og her har vi med den nuværende budgetlov bundet vores hænder langt strammere end nødvendigt: Når der er behov for det, skal vi selvfølgelig kunne drage fordel af, at vi har styr på de offentlige finanser og dermed er blandt de lande i Europa med den laveste offentlige gæld, de laveste offentlige underskud og med lave finanspolitiske risici.

Problemerne med budgetlovens fastsættelse af saldokravet handler imidlertid ikke kun om, at vi har overimplementeret EU’s krav til os. Det er også en udfordring, at kravet ikke bliver opdateret, så det tager højde for de offentlige finansers aktuelle tilstand. Som nævnt har Finansministeriet ikke har genberegnet saldokravet de sidste godt fire år. Og der er immervæk sket en del med dansk økonomi og de offentlige finanser siden 2014.

Budgetloven bør moderniseres, så saldokravet bliver opdateret løbende og tager højde for nye reformers betydning for økonomien i et fremadrettet perspektiv.

Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for LO genberegnet saldokravet baseret på Finansministeriets metode alene på baggrund af opdaterede data og vurderinger. Beregningen viser, at hvis der i en dansk lavkonjunktur skulle blive behov for det, ville vi med et tidssvarende saldokrav kunne lempe finanspolitikken med godt 10 mia. kr. mere for at stabilisere økonomien, end det er muligt med det nuværende krav i budgetloven.

Derfor vil det være oplagt at revidere budgetloven, så saldokravet løbende bliver genberegnet. På den måde vil saldokravet altid blive beregnet ud fra et så opdateret grundlag som muligt, så det er tilpasset de offentlige finansers aktuelle tilstand, uanset hvilken vej vinden blæser for saldokravet.

Endelig er det værd at kigge på det faktum, at saldokravet i dag alene bliver fastsat ud fra, hvor følsomme de offentlige finanser historisk set har været over for konjunkturudsving. Det betyder blandt andet, at kravet ikke bliver tilpasset i lyset af større reformer inden for fx skat eller dagpenge, som kan have stor betydning for de offentlige finansers konjunkturfølsomhed og holdbarhed fremadrettet.

I forbindelse med den seneste beregning af saldokravet skrev Finansministeriet selv i Finansredegørelse 2014, at ”de senere års reformer af blandt andet skat og dagpengesystem kan på mellemlangt sigt være med til at reducere de offentlige finansers konjunkturfølsomhed i forhold til de historiske erfaringer”. Og hvis vurderingen er, at større reformer inden for fx skatte- og dagpengeområdet påvirker dansk økonomi, så bør det selvfølgelig afspejles i budgetlovens saldokrav – også inden effekterne slår fuldt igennem i historiske data.

Budgetloven er grundlæggende et godt redskab til at sikre, at Danmark også i fremtiden har sunde offentlige finanser, og at vi ikke kører med større underskud under en normal konjunktursituation end det, vi har givet tilsagn om i EU-samarbejdet. Men lige nu er den indrettet så rigidt, at vi selv spænder ben for nogle af de muligheder, som vores robuste offentlige finanser trods alt giver os.

Det skal der rettes op på. Budgetloven bør moderniseres, så saldokravet bliver opdateret løbende og tager højde for nye reformers betydning for økonomien i et fremadrettet perspektiv. Herudover bør budgetloven tilpasses, så den medtager de offentlige finansers sundhedstilstand på den lange bane. Det kan passende ske i forbindelse med det forestående servicetjek.

Af Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i LO.

BRANCHENYT
Læs også