Debat

Historisk tendens understøtter Lars Løkkes løfte om valg i 2019

Historiske data indikerer, at Lars Løkke taler sandt, mener politisk kommentator.

Lars Løkke kom sidste uge med et noget bombastisk udsagn, da han afviste enhver snak om valg i 2018, og stort set lovede at der ikke ville blive udskrevet valg før i 2019.

Ordrene faldt på Venstres sommergruppemøde, hvor statsministeren sagde: ”Jeg har set, at Folketingsvalg, bogstavsleg, valgløfter, dronningerunder og jeg ved ikke hvad, har en umådelig stor interesse. Men helt ærligt: Det er jo først til næste år. Det er først i 2019. Vi befinder os i 2018, og det er min og regeringens ambition at bruge dette år på at arbejde.”

Vil statsministerens profeti blive indfriet, vil der være gået mindst 3,5 år fra sidste gang, der var folketingsvalg, da valget jo blev afholdt i sommeren 2015. Kigger vi tilbage fra 1975 og til i dag, er gennemsnitstiden mellem folketingsvalgene dog noget mindre end de 3,5 år – nemlig 1056 dage, eller 2 år og 326 dage.

Gennemsnitstid mellem valg
  • Gennemsnitstid mellem valgene: 1.056 dage ~= 2 år og 326 dage
  • Gennemsnits tid for blå blok udskriver valg: 1.022 dage ~= 2 år og 292 dage
  • Gennemsnitstid for rød blok udskriver valg: 1.089 dage ~= 3 år

Faktisk viser historien også, at regeringer med borgerligt og blåt aftryk har en kortere gennemsnitslevetid end røde regeringer. I hvert fald siden 1975. For blå regeringer er gennemsnitslevetiden 2 år og 292 dage, og for røde regeringer er gennemsnitslevetiden lige under 3 år. Det er dog værd at bemærke, at der i 1970’erne og 1980’erne oftere blev udskrevet valg, end der gjorde i 1990’erne og 00’erne og frem til i dag. En af grundene til det kan givetvis findes i jordskredsvalget den 4. december 1973, hvor hele tre nye partier kom i folketinget, nemlig - Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti.

Det skabte i en længere periode en noget ustabil parlamentarisk situation. Der er dog noget, der tyder på, at vi i stigende grad ser længere og længere valgperioder, og tre af længste valgperioder siden 1975 finder vi netop i de to sidste valgperioder - med henholdsvis en blå og rød regering. Den S-ledede regeringen sad i tre år og 278 dage i perioden 15. september 2011 til 18. juni 2015, og den V-ledede regering sad i tre år og 308 dage fra den 13. november 2007 til 15. september 2011.

De tre længste valgperioder
  1. 2007-2011 (V): 1.403 dage ~= 3 år og 308 dage
  2. 1990-1994 (V): 1.380 dage ~= 3 år og 285 dage
  3. 2011-2015 (S): 1.373 dage ~= 3 år og 278 dage

Med andre ord er der historisk belæg for at understøtte Lars Løkkes løfte om valg i 2019. Det er som bekendt statsministeren, der har serveretten til at udskrive valg, og netop timingen giver måske den største fordel. Der er en række udfordringer ved at vente så lang tid med at udskrive valg, da der indtræffer en bestemt parlamentarisk og politisk stemning, når et valg nærmer sig. En stemning som ofte kan gøre det sværere at indgå brede politiske aftaler hen over midten, fordi oppositionspartierne vil stå frit, når de er tæt på en valgkamp.

Desuden kan der også ofte opstå interne spændinger i selve regeringen, fordi både regeringspartierne samt støttepartierne har behov for at markere sig med egne synspunkter. Det er der dog ikke noget, der tyder på vil ske for VLAK-regeringen, da både LA og støttepartiet DF har været ude og sige, de ikke har ultimative krav til finansloven, så måske Løkkes får ret.

Datoer for tidligere folketingsvalg:

ÅrDatoVindende blok
19759. januarA
197715. februarA
197923. oktoberA
19818. decemberA
198415. decemberC
19878. septemberC
198810. majC
199012. december V
199421. septemberA
199811. martsA
200120. novemberV
20058. februarV
200713. novemberV
201115. septemberA
201518. juniV
10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også