Hvornår tager Europa aktieføringen?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Målt på pris i forhold til bogført kapital vurderes kapitalen i Europas virksomheder kun til det halve af, hvad investorerne vil betale i USA. Det er imidlertid ikke så mærkeligt, når man ser på, hvad virksomhederne har fået ud af deres kapital siden krisen: Indtjeningen er nemlig blevet fordoblet i USA, men den er uforandret i Europa.

Det er der mange årsager til – USA har f.eks. flere af de smarte teknologiselskaber, der har set eksplosiv vækst i det seneste årti, mens Europas større vægt i banker har været en dødvægt. Men man behøver slet ikke lede efter den slags komplicerede forklaringer. Den simple forklaring er, at Europas økonomi simpelt hen vokser langsommere. Siden 2010 har der været en gennemsnitlig nominel bnp-vækst i eurozonen på 2,4 procent i forhold til 3,9 procent i USA, og det forklarer stort set hele gabet i indtjeningen.

Problemet startede for alvor i 2011-12 da eurozonen røg ud i en double-dip-recession, fordi man mente, at man både kunne hæve renterne og stramme finanspolitikken på samme tid. Resultatet blev en statsgældskrise, et destabiliseret banksystem og en overvurderet eurokurs, der underminerede virksomhedernes indtjening. De fejl trækker stadig spor, selv om ECB har arbejdet hårdt på at slette dem.

I 2017 så det ud, som om noget kunne ændres: Europas økonomi stormede frem, men eurokursen steg samtidig, og det bremsede muligheden for en fremgang i indtægter og aktiekurser. Derfor slæber vi stadig efter USA i dag. Europæiske aktier er nu så billige, at Europa bare skal matche USA på vækst for at få højere afkast. Så hvad skal der til, for at Europa bliver bedst?

Først og fremmest skal vi have lukket vækstgabet, og det kræver både højere real vækst og mere inflation. Det får vi ikke uden en mere vækstvenlig økonomisk politik. Europæiske lønninger og kredit er rigtigt nok ved at accelerere, men modsat i USA er der endnu ingen tegn på, at kreditmotoren kan køre ved egen kraft, og der er heller ikke blevet givet store skattelettelser. ECB og de europæiske regeringer har stadig et stort arbejde at gøre, hvis vi skal bryde fri af krisens tyngdekraft. Europa er forsat præget af store politiske uenigheder, især mellem nord og syd.

Der er mange lande med høj gæld, ikke mindst Italien, men vækst er deres bedste chance for at få gælden ned. Det kan også give et ekstra løft på aktierne i form af en lavere politisk risikopræmie. Endelig er renterne i USA nu på vej op, mens ECB ikke har rykket renten i eurozonen og stadig køber obligationer, og den stigende renteforskel er også begyndt at presse eurokursen ned. Meget tyder således på, at Europa er på vej til at kunne udfordre den amerikanske dominans, men vi er der ikke helt endnu.