Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Tænk, hvis vi nu valgte job, som vi valgte livspartnere

Jeg tror ikke på karriereplanlægning og siger ja til de muligheder, der byder sig til, lød det fra en topleder forleden. Det var dog en besynderlig logik, skriver ledelsescoach.

Finans bragte for nylig et interview med Dan Moalem, bestyrelsesformand i advokatfirmaet Moalem Weitemeyer Bendtsen. Han udtaler: ”man skal være forelsket i sit arbejde. Det er ikke nok at elske det.”

Store ord - svulstige faktisk - der betyder, at man som medarbejder eller partner vælger kunden frem for familien, kollegerne over vennerne, sagen over cykelturen. Det er The Firm, der giver alt og tager alt.

Hvis du foretrækker det enkle liv med entydige prioriteter (jobbet kommer altid først), en karriere, der tegner en ret linje op eller ud og hvis du vil ofre nærvær og præstationsfri kærlighed, er det et rigtigt fint liv. Forudsat selvfølgelig, at du holder sig i fysisk og mental topform op til omkring de 58 år.

Hvis du derimod tror på, at livet har både faser og bredder og bliver bedst, hvis du har friheden til at tilpasse dit arbejdsliv til livets varierende behov, så er det et andet arbejdsliv du må skabe dig. Kodeordet er skabe.

Det har altid undret mig, at den omhu og planlægning, vi lægger i valget af bolig, pensionsmodel, ferie er fraværende, når det gælder arbejdsplanlægning. Vi synes, det er prestigefyldt ”at blive hentet” til et job. Lidt pigeagtigt, ikke? En af toplederklicheerne er, ”jeg tror ikke på karriereplanlægning, men på at sige ja til de opgaver, der kommer.” Prøv at anvende den attitude til huskøb eller valg af livspartner: ”Jeg tager, hvad der byder sig.”

Du er sandsynligvis stødt på skemaer for karriereplanlægning, hvis banalitet flugter Alt For Damernes personlighedstest. Og er lige så retvisende. Det er ikke den slags arbejdslivsplanlægning, jeg taler om.

Du bør behandle dit arbejdsliv med samme grundighed og fremsynethed, som du strategiser og planlægger for dit professionelle ansvarsområde. Kun derved får du din perfekte cocktail af arbejde, fritid, udfordringer, meningsfyldthed.

Ellers er du bedre stillet i en virksomhed, der kræver dit hjerte, din sjæl og din uophørlige resultatskabelse mod at tage ansvaret for din karriere.

Af Charlotte Mandrup, ledelsescoach og forfatter.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.