Debat

Topøkonomer: Syv grunde til at punktere myten om mangel på arbejdskraft

Der er syv konkrete årsager til, at hele debatten om mangel på arbejdskraft er blevet alt for skinger, lyder det i et fælles indlæg fra fagbevægelsens fire topøkonomer.

Anders Dencker (th) er adm. direktør i sin egen virksomhed, han etablerede i 1996 på Mors. Virksomheden er på vej ind i et opsving, men siger nej til ordre pga. mangel på arbejdskraft og det er svært at få folk til at flytte til øen. Foto: Anita Graversen

»Dansk økonomi er under et voldsomt pres, fordi vi mangler hænder. Derfor skal vi skynde os at importere mere udenlandsk arbejdskraft, inden det er for sent«. Det er i hvert fald det billede, Dansk Arbejdsgiverforening og borgerlige debattører tegner i medierne. Desværre udfordrer medierne dem for lidt på deres påstande.

Der er syv gode grunde til, at medierne bør stille flere kritiske spørgsmål, når mangel på arbejdskraft er et tema i den offentlige debat – og vi vil gennemgå dem her.

1. Hvorfor stiger beskæftigelsen støt, hvis der skulle være generelle problemer med at skaffe arbejdskraft?

Beskæftigelsen stiger solidt. Alene i første halvår af 2018 er 26.000 flere lønmodtagere kommet i job, og det er et klart vidnesbyrd om, at arbejdsmarkedet ikke bremser væksten, og at der er plads til fortsat jobfremgang. Sammenligner vi med tiden før finanskrisen, hvor dansk økonomi var inde i et opsving, rekrutterede de danske virksomheder dengang forgæves 3-4 gange så ofte.

2. Er der ikke flere ledige hænder?

Det mest brugte ledighedstal fortæller os, at der er over 100.000 registrerede arbejdsløse. Men der er ydermere 50.000 personer, der i øjeblikket aktivt søger arbejde, og som kan starte job inden for de næste par uger. De indgår bare ikke i den officielle statistik.

Samtidig kan virksomhederne skaffe 50.000 ekstra fuldtidsstillinger ved at lade dem, der ønsker at arbejde mere end i dag, få lov til det. Det sker tilsyneladende ikke, og det er paradoksalt, når arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft.

Derudover er der i dag fri adgang til at tiltrække arbejdskraft i EU, og de seneste tal peger på 16,8 mio. arbejdsløse i EU.

3. Burde lønningerne ikke stige mere, end de gør, hvis der er pres på arbejdsmarkedet?

Kraftige lønstigninger er en indikator for arbejdskraftmangel. Lønstigningen lå i 2. kvartal 2018 på 2,6 procent. Det er et mindre hop i forhold til lønudviklingen på ca. 2¼ procent, som har været siden 2015. Men det er helt naturligt og rimeligt, at lønmodtagerne får del i fremgangen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet forudsiger i sin nye prognose en lønudvikling i år på 2,5 procent – en nedjustering på 0,3 pct. point sammenlignet med maj-vurderingen. Nationalbanken, Vismændene og LO forventer også en stigning i år på 2,5 procent.

Så ro på. Lønstigningen er helt og aldeles inden for skiven i forhold til forventningerne. Og det er moderate lønstigninger i betragtning af, at der er godt gang i økonomien.

4. Står arbejdsudbuddet stille?

I disse og årene frem står historisk mange til rådighed på arbejdsmarkedet. Arbejdsstyrken er steget til historiske højder på over 3 mio. personer, og der er udsigt til 80.000 flere alene frem til og med 2020. Igen en væsentlig forskel sammenlignet med situationen i midt 00’erne.

5. Hvad gør virksomhederne for at skaffe den efterspurgte arbejdskraft?

40 procent af virksomhederne siger selv, at de kunne have gjort mere i rekrutteringsprocessen, så der er plads til forbedring i virksomhedernes søgen efter den rette arbejdskraft. Fx er det kun godt halvdelen, der har slået stillingen op på Jobnet – de lediges jobportal. Samtidig har under hver fjerde kontaktet et jobcenter, mens kun hver tiende har kontaktet en a-kasse. Der er brug for, at virksomhederne kvalificerer deres rekrutteringsproces.

6. Investerer virksomhederne i fremtidens faglærte?

Virksomhederne har en pointe i, at der er mangel på visse faglærte grupper, og vi risikerer at komme til at mangle faglærte hænder over en bred kam, hvis vi ikke ændrer kurs. Spørgsmålet er, om virksomhederne vil gøre noget ved problemet? Tusindvis af unge står og mangler praktikplads, så hvis virksomhederne vil have faglært arbejdskraft, må de ind i kampen for at uddanne den!

7. Hvad gør virksomhederne for at øge produktiviteten?

Årtiers afmatning i produktivitetsvæksten er en af de store udfordringer, dansk økonomi står overfor. Økonomi- og Indenrigsministeriet forudsiger en vækst i timeproduktiviteten i de private byerhverv på blot 0,3 procent i år. Det tyder ikke på, at virksomhederne hele vejen rundt bruger den økonomiske fremgang til at finde veje til at sætte fut under produktiviteten.

Når vi samler de syv punkter, er det tydeligt, at økonomien hverken er ved at nedsmelte, eller vi står over for generel mangel på arbejdskraft. Vi har derimod en stor opgave i at sikre langt flere fagligt uddannede. Og her dur lappeløsninger ikke. Arbejdsgiverne skal stoppe med at puste til myten om generel mangel på arbejdskraft og i stedet tage det lange seje træk med os, så vi kan få uddannet nye medarbejdere, investere i de nuværende og sikre, at vi får alle med.

Så kan vi fokusere på, hvordan vi arbejder bedre, smartere og mere effektivt. Det er nemlig produktivitet, som er kilden til øget vækst og velstand på den lange bane.

Af Thomas Søby, Frederik I. Pedersen, Ole Just og Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i hhv. Dansk Metal, 3F, HK og LO.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også