Fortsæt til indhold

Hvis du vil have lidt kant, topleder, så begynd med dine løbesko: Ud med dem

De løber, er fornuftige og lyder som et sodavandsdiskotek i fødselsdagsinterviewet. Men dur de som rollemodeller?

Debat
Anders Heide Mortensen

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

De løber. På villavejene i Charlottenlund, i New York, når andre stadig sover, med og uden vanter og i særligt lange stræk op til et maraton. Læs selv portrætomtalerne når en dansk topleder fylder rundt. De løber. Når karrieren er beskrevet, og der spørges ind til, hvad den sparsomme fritid så bruges til - så løber de.

I mit eget kvarter, hvor nogle familier har tre biler, bliver der løbet meget. Virkelig meget. I nogle af disse familier er kortene blandet sådan, at mor og far plejer deres store interesse for løb, og imens har junior en lille butik kørende på teenageværelset, hvor der kan købes poppers, en streg til næsen og ifølge rygterne også lejlighedsvist metamfetamin. Det er som en novelle af Jan Sonnergaard. Det er bare ikke en novelle.

Novellen, som ikke er en novelle, men virkelighed, indkapsler løberiets paradoks. De ensomme ture på villavejene, der giver overskud til at klare 70-timersarbejdsugen, er sunde, men konturløse. Turene skaber ingen kant og tilføjer ingen karakter. Hvor stikker lederen ud ved at løbe? Hvor på ruten bliver vedkommende til en rollemodel? Ingen steder.

Derfor et forslag her fra sidelinjen: Vil nogen ikke tage chancen og rage lidt op?

Topledere er rollemodeller, og der være nogen, der kan folde viften ud. Hvor er I, der læser bøger, dyrker sære planter, tager på elefantjagt, er filantrop for unge kunstnere, går til spydkast eller interesserer sig glødende for noget i samfundslivet? Hvor er I, der fortæller, at de franske døre til tv-stuen bliver lukket indefra hver søndag og så bliver der set Premier League-fodbold? Hvor er I, der ikke lyder som et sodavandsdiskotek i 50-årsinterviewet? Så unge med ambitioner kan se, at en topleder er et rigtigt, levende menneske? Med karakter og kant.

Topledere er rollemodeller, og der må være nogen, der kan folde viften ud. Hvor er I, der læser bøger, dyrker sære planter, tager på elefantjagt, er filantrop for unge kunstnere, går til spydkast eller interesserer sig glødende for noget i samfundslivet?
Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Det siger noget om løberiets popularitet, at både tronfølgeren og statsministeren bruger netop løb som deres folkelige markør. Kronprins Frederik samlede mere end 70.000 danskere til sit fødselsdagsmotionsløb, Royal Run. Lars Løkke Rasmussen har faste seancer på Marienborg, hvor han inviterer udvalgte personer til en fælles løbetur rundt om Lyngby Sø med efterfølgende morgenmad og gruppefotografering foran embedsboligen. Hans forgænger, Anders Fogh Rasmussen, skabte en hel fortælling om sig selv via sine løbesko. Fogh nød efter sigende at sætte tempoet så højt, at hans sikkerhedsfolk ikke kunne følge med. Og sådan kan man blive ved.

Ja. Sådan kan man blive ved. Og det er netop problemet. Løb er sundt, men løb er også konturløst. At læse den del af portrætomtalerne af landets topledere, der handler om deres fritid, er som at betragte trafikken ind til en ICA i Småland.

Først kommer der en Volvo, så en Volvo, dernæst en Volvo og endelig en Volvo. Den sikre, kollisionstestede, gennemfornuftige bil. Men på bagsædet af bilen sidder - i overført betydning – et kvart samfund, der er ved at kaste op over Volvo-samfundets monumentale konturløshed.

De vildeste af dem benytter hærværk og mordbrand til at markere synspunktet. Oversat til mit kvarter: Mens mor og far løber på villavejene, sidder junior hjemme i teenageværelset og sælger en bane kokain til en ven. Med en usynlig seddel hæftet på: ”Er der ikke et voksent menneske, der vil træde i karakter, please? Smide løbeskoene og sætte skel mellem rigtigt og forkert? For jeg er 17 år og har mistet orienteringen”.

Løb endelig videre, topledere. Men husk, at I gerne skulle være rollemodeller. Jo mere kant I har, og jo mindre I fremstår som omvandrende sodavandsdiskoteker, jo mere kan unge med fejl og tvivl spejle sig i jer. Eller som min far sagde en novemberaften på Århus Havn, mens vi fiskede, og min bror og jeg på 8-10 år trak huen ned om ørerne: ”Jeg tager lige en dukkert. I skal ikke sige noget til mor, når vi kommer hjem.”

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Artiklens emner
Anders Heide Mortensen