Serier

Hvidvaskskandale må ikke lamme bankbestyrelser

Kommentar: Danske Banks hvidvaskskandale viser, at bestyrelsesarbejde ikke er for hverken tøsedrenge eller amatører. En ny brændende platform for at få renset ud i den danske banktop er skabt.

Hvidvask i Danske Bank
Der var næppe mange, der havde lyst til at være i bestyrelsesformand Ole Andersens sko på sidste uges pressemøde i Danske Bank i forbindelse med hvidvaskskandalen. Han er snart fortid, og lysten til at overtage hans plads hos de mest oplagte kandidater er tvivlsom. 
Foto: Stine Bidstrup

Det vil næppe undre nogen, hvis honoraret for at sidde i bestyrelsen i en finansiel virksomhed foreslås forhøjet ved næste sæson for generalforsamlinger til foråret. For rullende kameraer blev Danske Banks top ristet af et talstærkt presseopbud, der af naturlige årsager spurgte ind til, hvordan en af verdens største hvidvaskskandaler kunne ske i en dansk bank. Det er stadig omgærdet med stor mystik, hvad der egentlig er sket, men det ultimative ansvar er i sidste ende bestyrelsens. Det kan ikke diskuteres.

Bankens øverste ledelse er kommet i søgelyset af en undrende omverden, der ikke kan forstå, hvorfor en så stor skandale, der løber over så mange år, ikke bliver opdaget og stoppet i tide, når der tilsyneladende indløber så mange advarsler. Det sætter igen en stor streg under vigtigheden af en professionel, kompetent og uafhængig bestyrelse, der har den rette årvågenhed overfor potentielle betændte sager. Men hvidvaskskandalen vil næppe gøre det nemmere at finde de rette profiler til at sidde på de udsatte poster. ..

Læs også
Top job