Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Den strategiske forskning skal sikre grøn økonomisk vækst

Vi har brug for en ny måde at måle økonomien på, hvis vi skal få klimahensyn til at gå hånd i hånd med øget velstand.

Der er noget i gærde i nationaløkonomernes hellige haller. Vores makroøkonomiske forståelse og praksis står overfor markante forandringer. Internationale kendte økonomiske teoretikere som for eksempel Kate Raworth og Tim Jackson - der begge i den seneste tid har lagt vejen forbi København - betvivler den nuværende makroøkonomiske praksis, og argumenterer for en langt mere kvalitativt betinget vækstforståelse, end den der blot udtrykkes ved udviklingen i vores bruttonationalprodukt (BNP).

Der er nemlig mange ting, der er relevante for en vurdering af den samfundsøkonomiske udvikling, og som ikke regnes med i de makroøkonomiske modeller i dag.  Det drejer sig for eksempel om omkostninger for ressourcer, natur og miljø ved den måde vi producerer og forbruger varer på – elementer, der i modellerne ikke har en markedsomsættelig værdi eller pris.

Uanset om disse økonomer rammer præcis rigtigt med deres alternative syn på de økonomiske modeller, så sætter det spot på en væsentlig pointe. Det er ikke et spørgsmål om at diskutere, hvorvidt vi skal have vækst eller ej, men snarere et spørgsmål om at sikre en kvalitativ vækst, der er bæredygtig i forhold til alle tre dimensioner af bæredygtighed – nemlig den økonomiske, den sociale (samfundsmæssige i bred forstand) og den miljø-, natur-, og klimamæssige udvikling. Og her halter den traditionelle økonomiske tænkning og modelarbejdet bagefter.

Økonomistuderende mærker dette, og over hele verden har de studerende sat gang i et oprør i mod den traditionelle makroøkonomiske tænkning som de undervises i, da den i deres øjne ikke tilstrækkeligt afspejler den verden de senere skal ud og navigere i. Finansministeriernes egne makroøkonomiske højborge – IMF, OECD og Verdensbanken – har i flere år efterlyst praksisser med bredere definitioner på vækst i finansministerierne. Og med vedtagelsen af de nye Verdensmål i FN, forpligtede alle verdens lande – også Danmark - sig til netop at udvikle og anvende sådanne bredere definitioner på vækst.

Samtidig er der også en bevægelse i gang internationalt i forhold til de såkaldte grønne nationalregnskaber, som sammen med samfundsøkonomiske data skal kunne danne grundlag for et grønt BNP og dermed vækstbegreb. FN’s statistiske kontor, OECD og Verdensbanken har i mange år arbejdet med at udvikle miljøindikatorer og grønne nationalregnskaber. Målet er bl.a. at kunne sætte pris på vores naturkapital, for på den måde at betragte udviklingen over tid i et lands samlede – eller ’ægte’ - formue, nemlig summen af udviklingen i den fysiske kapital, den sociale kapital, og naturkapitalen. Det er sket i erkendelse af at udviklingen i den fysiske kapital, netop kan ske på bekostning af den sociale kapital og naturkapitalen, hvorved landets samlede ’ægte’ formue jo dermed kan falde, selvom BNP vokser.

I EU regi er der allerede i dag et forpligtende samarbejde med at udvikle grønne nationalregnskaber, og i Danmark har Danmarks Statistik allerede opbygget et delvist grønt nationalt regnskab. Dette arbejde er dog prioriteret ned af den siddende regering på trods af, at regeringen med sin verdensmålsplan klart har meldt ud, at man ønsker at vurdere alle større samfundsøkonomiske beslutninger op mod Verdensmålenes gennemførelse. Heldigvis arbejdes der i regi af Københavns Universitet og på basis af donationer fra private fonde, fortsat med udvikling af et grønt BNP, samt med udviklingen af mere dynamiske makromodeller, hvori klima og miljømæssige effekter kan indarbejdes.

Dette arbejde er afgørende vigtigt for et grønt Danmark og næste skridt bør være, at vores politikkere styrker og formaliserer dette arbejde, så der fremadrettet kan udarbejdes økonomiske fremskrivninger, hvor der tages højde for de miljø-, natur- og klimamæssige effekter

Lige nu og her står politikerne foran forhandlinger om de såkaldte strategiske forskningsmidler under globaliseringspuljen, hvilket er en oplagt mulighed for at sikre, at der afsættes de nødvendige - ganske få - midler der skal til for at videreudvikle de grønne nationalregnskaber, udvikle en ny samfundsøkonomisk model, der integrerer miljøhensynet, og accelererer udviklingen af et grønt BNP.

Det er først, når vi har disse metodikker på plads, at politikkere vil være i stand til at tage fuldt informerede beslutninger, der også tager de nødvendige bæredygtighedshensyn, herunder for klimaet. Lad os holde vores politikere op på at de for alvor afsætter midler og forpligter sig til ny grøn økonomisk tænkning i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også