Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Regeringen styrer direkte uden om kæmpe gevinst for Danmark

Regeringen satser på at lokke arbejdskraft til Danmark ved at sænke beløbsgrænsen. Men det ville give betydeligt større gevinster at få flere dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere i arbejde.

Regeringen foreslår i sit udspil om udenlandsk arbejdskraft at sænke beløbsgrænsen fra 418.000 til 330.000 kr. for personer, der kommer fra de såkaldte investeringslande – dvs. lande, som vi investerer meget i, eller som investerer meget i Danmark.

Forslaget kommer efter et massivt pres fra de to lobbyorganisationer Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

Men hvorfor? De fleste af investeringslandene er medlemmer af EU, så der er allerede åbent for arbejdstagere herfra. Og beløbsordningen, der retter sig mod lande uden for EU, giver allerede i dag rig mulighed for at hente arbejdskraft udefra. Der stilles hverken krav til, hvad man skal arbejde med, eller hvilken uddannelse man har, så længe man kan fremvise en ansættelsesaftale med en årlig udbetalt løn inkl. pension på 418.000 kr. indbetalt til en dansk bankkonto.

I dag ligger grænsen under den typiske aflønning for en fuldtidsansat lønmodtager på det danske arbejdsmarked. Med andre ord giver ordningen i dag adgang til den halvdel af arbejdsmarkedet med de højeste lønninger – helt i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen om at kunne tiltrække højtspecialiseret arbejdskraft.

Det skal der nu laves om på. Sættes beløbsgrænsen ned til 330.000 kr. vil en endnu større del af arbejdsmarkedet blive åbnet for konkurrence fra udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Tal fra AE viser, at 70 pct. af de ufaglærte og 85 pct. af de faglærte vil komme i risikozonen.

Regeringen er gode til at pege på, at den nuværende beløbsordning styrker de offentlige finanser. Men gevinsterne ved at flytte en person fra dagpenge eller kontanthjælp til beskæftigelse er mange gange større.

Ole Just, cheføkonom i HK.

For at føje spot til skade vil regeringen slække på kravet om en dansk bankkonto. Kravet er en af de få muligheder, danske myndigheder har for at sikre, at aflønningen sker i overensstemmelse med de ansættelsesaftaler, der er indgået. Der sker samtidigt med, at der lægges op til at udvide beløbsordningen til timelønsområdet. Men når aflønningen ikke ligger fast, bliver det kun endnu mere afgørende, at der findes effektive kontrolmuligheder for at undgå løndumping.

Regeringen er gode til at pege på, at den nuværende beløbsordning styrker de offentlige finanser. Forventningerne til den foreslåede ændring er imidlertid mere beskedne. Med "betydelig usikkerhed" anslås bidraget at udgøre ca. 75.000-112.500 kr. pr. person. Men gevinsterne ved at flytte en person fra dagpenge eller kontanthjælp til beskæftigelse er mange gange større. Ifølge regeringens egne tal drejer det sig om ca. 300.000 kr., altså op til fire gange så meget, hvis der er tale om en dagpengemodtager. Og ca. 200.000 kr. eller to til tre gange så meget, hvis der er tale om kontanthjælpsmodtager. 

Vi har fortsat mere end 100.000 registrerede ledige i Danmark. Så er det ikke her, der skal sættes ind? Med opkvalificering af de ledige og hjælp til virksomhederne til at søge bedre og bredere, også i EU.

BRANCHENYT
Læs også