Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Her er løsningen på arbejdsstress: Fremtiden

Det er næppe bedre ledelse, der ender med at løse stressproblemet på arbejdspladsen. Vi skal nok sætte vores lid til, at teknologien på sigt giver lederen et bedre overblik over helbredet blandt de ansatte.

Toke Kruse, serieiværksætter og debattør.

Gummistøvledronningen af Hornbæk, Ilse Jakobsen, har været i modvind, og selv et par smarte, succesfulde gummistøvler har føltes som at stå i et par kondisko under en syndflod.

Nogle af de hårde ord, der er blevet skrevet, er, at hun har givet sine medarbejdere massiv stress. Ilse Jacobsen er dog ikke den eneste leder, der giver medarbejdere stress, og ofte kan det være svært for ledere i tide at identificere, hvornår folk bliver stressede. Som leder og iværksætter igennem 17 år oplever jeg nemlig begge sider af sagen: Ledere, der overser stress hos medarbejdere, men så sandelig også medarbejdere, der ikke kender egne grænser og får sagt fra eller stresser sig selv uden grund. I fremtiden vil vi se teknologi hjælpe ledere med at udpege medarbejdere, der føler sig stressede, og endnu vigtigere: hjælpe ledere med at nå at tage hånd om problemet, før det bliver alvorligt. Og alvorlig og udbredt er stress.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen betragter det som en »uacceptabel udvikling«, at »stadigt flere ansatte overbelastes fysisk og psykisk« af at gå på arbejde. I samme artikel i Børsen 17. oktober udtaler kommentator Helle Ib, at »Løfter arbejdspladserne ikke mere selv, risikerer de politisk indgriben. Hertil kommer, at konkurrencen om nødvendig arbejdskraft kan blive endnu hårdere. Går en nøglemedarbejder ned med langvarig stress, er det ikke sikkert, at han eller hun kan erstattes hurtigt nok«. Med andre ord er der politisk og økonomisk fokus på at håndtere stress bedre, end vi gør i dag.

Jeg tvivler på, at hovedparten af lederne bevidst overser det, men måske underkender de problemet eller er ikke opmærksomme på de forskellige medarbejderes stresstærskel, fordi det er svært at opdage i tide hos den enkelte person. Hvad der for én medarbejder giver energi, kan for en anden være direkte årsag til stress. Det handler om den kapacitet, individet har, og med mange ansatte bliver der ikke forskelsbehandlet nok.

Vi må nok erkende, at en leder – selv en karismatisk en – ikke kan have et totaloverblik over et team på 50 personer, der måske endda er i kraftig vækst, og nye ansigter konstant kommer til. Men hvis det ikke er lederen, der skal identificere og håndtere stress, hvem skal så?

Teknologien skal sætte stresssignaler i system og give et klart, målbart overblik eller endnu bedre opfange stress, før den opstår.

Toke Kruse, serieiværksætter og debattør.

Det skal teknologien. Teknologien skal sætte stresssignaler i system og give et klart, målbart overblik eller endnu bedre opfange stress, før den opstår. Teknologi kan adskille forskellige persontyper og udpege styrker og svagheder, sådan at den enkelte medarbejder mødes, hvor vedkommende er, og ikke hvor lederen tror, at hele teamet er. Og virksomheder og ledere skal nok begynde at lytte, for de lever af at tjene penge, så hvis medarbejdere melder sig langtidssyge og konstant er stressede, vil de økonomiske resultater også svigte på den lange bane.

Teknologi kan komme i mange former, men én ting er sikker: Den vil erstatte de årlige og utidssvarende MUS, som i stedet bliver til målinger og automatiske indrapporteringsmønstre, der er langt mere agile og tilpasses individet i virksomheden.

Og en sidste pointe her: Hvor meget kan man forvente, at medarbejderen selv vil bære af ansvaret for at blive stresset? Her vil teknologien også kunne hjælpe den enkelte medarbejder i virksomheden med at få stillet skarpt på bl.a. stress og velvære.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.