Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hurra for billige varer fra Fjernøsten

Det er fattigt kun at kigge på gevinsterne ved eksport, når vi diskuterer globalisering. Det er mindst lige så vigtigt, at handel sikrer os billige udenlandske varer.

Artiklens øverste billede
Fragtskibe lastes i Qingdao havn i Shandong provinsen.

En af de få ting, som næsten alle økonomer er enige om, er at handel er godt. Danskerne er enige med økonomerne: Hele 85 pct. svarer i en survey fra den seneste rapport i samarbejdet mellem Kraka og Deloitte, at stigende handel med udlandet gør Danmark til et bedre sted at bo.

Argumenterne for at handel kan gavne et samfund, går helt tilbage til 1776 med filosoffen Adam Smith og David Ricardo snart 200 år gamle hovedværk om den politiske økonomi. Ricardos i sin tid revolutionerende indsigter forklarer, hvordan handel mellem lande kan stille alle bedre, fordi de hver især kan specialisere sig i det, de er relativt bedst til at producere. Derved kan de øge deres samlede produktion og via handel opnå et større forbrug. Alle kan vinde ved handel, fordi det ikke er et nulsumsspil.

Økonomer skelner typisk mellem tre typer af gevinster ved øget handel: produktivitetsforbedringer, billigere varer og adgang til nye varer. Handel er således ikke en konkurrence om, hvem der kan sælge mest til andre lande, selvom man måske kan få det indtryk ud fra den amerikanske præsidents retorik om en handelskrig, der skal vindes. Når præsidenten enøjet fokuserer på USA’s handelsunderskud ift. Kina, så overser han, at der også er gevinster for amerikanerne ved fx billigere produkter, der flyder fra Kina til USA.

I Kraka har vi for nylig opgjort en mindre del af denne gevinst for Danmark. Besparelsen ved at købe billigere produkter fra Kina og resten af Sydøstasien er hele 39 mia. kr. om året. Analysen viser dog, at en del af besparelsen skyldes, at der er tale om produkter af lavere kvalitet. Når vi tager højde for kvalitetsforskellen, er gevinsten ca. 6 mia. kr. Det svarer til mere end 1000 kr. årligt per dansker.

Analysen viser også, at gevinsten kommer bredt ud. For alle indkomstgrupper gælder det, at mere end 20 pct. af privatforbruget kan spores til udlandet. Der er ikke tegn på, at gevinsterne skulle gå visse befolkningsgrupper forbi. Smartphones og lignende produkter er heldigvis blevet noget nær hvermandseje.

Som den amerikanske præsident kan vi alle komme til at fokusere på fordelene ved at eksportere meget til andre lande. De er da også til at tage og føle på - en ny opgørelse fra DI viser, at over 800.000 danske jobs afhænger af eksport. Men det er vigtigt at huske på, at vi også vinder ved at købe ting fra andre. Både fordi de kan lave dem billigere eller bedre end os selv, fordi vi får adgang til helt nye typer af varer, og fordi det giver os mulighed for at fokusere på det, vi selv er allerbedst til.

Vi skal passe på ikke at miste de gevinster, vi allerede har fået fra øget handel med omverdenen. Selvom der kan være omstillingsomkostninger, når fx virksomheder lukker og produktionen flytter udenlands, så er globaliseringen og øget handel på lang sigt en gevinst, fordi det tillader lande og virksomheder at specialisere sig der, hvor de er bedst. Analysen viser, at gevinsten ved billigere varer kommer alle samfundslag til gode.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.