Debat
0

Banken udnytter din trofasthed

Vi har en nærmest blind loyalitet til vores bank, som vi ofte beholder i årevis. Resultatet er desværre ofte, at de udnytter vores loyalitet til at flå os i dyre gebyrer.

Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova.

Lad os forestille os en bankkunde, som ringes op af banken omkring sin formueplejeordning.

”Nu skal du høre,” siger banken. ”Vi må ikke længere tage imod provision fra de investeringsforeninger, vi har solgt til dig i din porteføljeplejeordning.”

"Nå, det var da dejligt," siger kunden, som jo godt kan regne ud, at provisionen er blevet trukket fra afkastet på hans investeringsforeningsbeviser. "Hvor meget sparer jeg så?", spørger kunden.

”Du sparer ikke noget. Vi forhøjer bare i stedet de forvaltningsgebyrer, du skal betale os. Eller flytter dig over i nogle nye investeringsbeviser, så vi stadig kan få provision."

Helt så filterfri som i samtalen her er der næppe nogen bankfolk, der er. Der vil i stedet blive sagt kønne ord om nødvendige omlægninger af porteføljen. Reelt betyder ordene det samme: Det kan godt være, at politikerne fra 1. juli sidste år forbød bankerne at få formidlingsprovision fra investeringsforeningerne. Men bankerne har bare forhøjet nogle andre gebyrer i stedet. Kunderne skal betale, og de kan kun slippe, hvis de kvitter bankens produkter.

Og det gør folk nødigt. Jeg læste for nylig om en undersøgelse, der viste, at briterne er i deres bank længere, end de er gift – henholdsvis 17 og 12 år. Det virker, som om bankerne udnytter denne trofasthed.

Udviklingen er beskrevet af Finanstilsynet i en særlig rapport "om provisionsforbuddets konsekvenser". Bag den tørre titel gemmer sig en grundig gennemgang af, hvordan man i landets største banker blot har strammet gebyrskruerne som erstatning for den nu forbudte formidlingsprovision. Man har også flyttet kunder over i produkter, hvor provisionsforbuddet ikke gælder, så banken stadig kan modtage provision. Smart, ikke?

Faktisk ser det ud som om, at bankerne helt kynisk har vurderet, hvad kunderne vil acceptere at betale. De har ikke væltet al den tabte formidlingsprovision over på kunderne, men nye gebyrer gør, at kunderne betaler nogenlunde det samme som før.

Rune Wagenitz Sørensen, rådgiver i formueplejeselskabet Miranova.

Faktisk ser det ud som om, at bankerne helt kynisk har vurderet, hvad kunderne vil acceptere at betale. De har ikke væltet al den tabte formidlingsprovision over på kunderne, men nye gebyrer gør, at kunderne betaler nogenlunde det samme som før.

Er der så slet ikke noget godt at sige om lovindgrebet. Jo, bestemt. For det første har det gjort nogle af omkostningerne mere synlige; kunderne kan nu faktisk se, at de er blevet trukket for et gebyr. For det andet har bankerne teoretisk set har mistet deres incitament til at investere kundernes penge i de fonde, som betaler de største provisionsbeløb.

Bankerne bliver dog alligevel ved med at foretrække deres ”egne” fonde; Danske Bank køber Danske Invest til sine kunder, Nordea køber Nordea Invest osv. Det er mindre end hver tiende værdipapir i formueplejeordningerne, som kommer fra ”fremmede” udbydere, viser Finanstilsynets rapport, men tilsynet håber, at der vil komme flere med tiden.

Jeg tror ikke, at det vil ske af sig selv. Det sker kun, hvis kunderne begynder at stille krav til deres banker om lavere omkostninger og bedre afkast. Alle banker er åbenbart bedre end gennemsnittet, hvis de mener, at kunderne får de bedste produkter, så længe det er bankens egne.

BRANCHENYT
Læs også