Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Denne erhvervsmand er anderledes. Han handler ikke med mordere

Forretning er forretning. Eller? Måske bør enhver dansk virksomhed føre sin egen udenrigspolitik.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

En erhvervsmand fra Viborg vil ikke længere sælge møbler til Saudi-Arabien. Selv om beslutningen koster hans virksomhed en millionindtægt.

Jeg gentager: Selv om beslutningen koster ham en millionindtægt.

Erhvervsmanden fra Viborg sidder en aften og ser på tv, hvordan det saudi-arabiske styre har viklet sig ud i løgn efter løgn efter at have myrdet en landsmand, der mødte op på sit lands konsulat i Istanbul for at hente et visum. Så træffer erhvervsmanden sin beslutning - at sådan et land kan han ikke handle med. Et ”mørkeland”, som han kalder ørkenstaten.

Erhvervsmanden hedder Svend Ø. Pedersen. Den myrdede hedder Jamal Khashoggi. Landet hedder Saudi-Arabien.

Hvis en type som Svend Ø. Pedersen havde levet i 1930’erne, var det Nazityskland, han havde stoppet med at sælge møbler til. Efter 9. november 1938 kan enhver, der kan se forskel på rigtigt og forkert og se, at Tyskland er et mørkeland. Den novembernat ødelægger det tyske styre 7.500 forretninger, der er ejet af jøder, og nedbrænder 200 synagoger. Hvis en type som Svend Ø. Pedersen havde levet i 1940’erne, havde han været modstandsmand i stedet for at følge det officielle Danmarks anvisninger om at samarbejde med tyskerne. 40 år senere havde han rystet på hovedet, da det officielle Danmark beseglede en handelsaftale med Rumænien ved at beære diktatoren Nicolae Ceausescu med en elefantorden.

Man kan se på Svend Ø. Pedersens initiativ på mange måder. Det er både muligt at sætte ham op på en piedestal, betragte ham som naiv og kalde ham farlig. Farlig fordi han tager Danmarks forhold til Saudi-Arabien ud af hænderne på det officielle Danmark – først og fremmest Udenrigsministeriet. Det officielle Danmark har på ingen måde afbrudt forbindelsen til ørkenstaten.

Det har Svend Ø. Pedersen. Hvis flere danskere gør som erhvervsmanden fra Viborg, ligner Udenrigsministeriet en filial af De Samvirkede Købmænd, der har tabt jordforbindelsen. Nogen vil huske billederne af kronprinsesse Mary, der under det officielle danske besøg i Riyadh i 2016 rækker hånden frem til saudi-arabere, der af princip ikke giver hånd til kvinder. Så står hun dér og blafrer.

Bundlinjen er, at når ens land ikke tilbyder een et moralsk kompas, så må man finde sit eget. Det gjorde en del danskere i 1940’erne. I oktober 2018 har en erhvervsmand fra Viborg taget stilling til, om han handle med en stat, der er uden anstændighed, så langt øjet rækker. Det har hans land ikke.

Bundlinjen er, at når ens land ikke tilbyder een et moralsk kompas, så må man finde sit eget. Det gjorde en del danskere i 1940’erne.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Naiv skal man ikke være: Hvis danske virksomheder ikke vil sælge møbler, fetaost, tørmælk og medicin til mørkelande, så vil andre virksomheder overtage ordren. Med glæde. Naturligvis. Forretning er forretning.

Spørgsmålet er imidlertid, om man vælger politikere og ansætter diplomater, for at de skal forvalte Danmarks forhold til fremmede magter som en købmandsforretning. Synspunktet er legitimt, og man undgår ikke mindst de overvejelser, som et moralsk kompas afstedkommer. Meget bliver mere enkelt.

Men konsekvensen er som nævnt, at det officielle Danmark overlader det til folk selv at føre udenrigspolitik. Det har Svend Ø. Pedersen og hans virksomhed Top-line nu gjort. Hverken trods eller hellighed synes at drive hans beslutning om at kappe forbindelsen til mørkelandet. Han har bare brugt sit moralske kompas. De ting, han havde set i Saudi Arabien under en forretningsrejse i 2012, bekræftede ham i beslutningen.

Efter Nazitysklands fald i 1945 blev danske virksomheder ikke bedømt på, hvor succesfuldt de havde opnået eksportordrer til stormagten. Andre forhold fik værdi. Nogen havde hjulpet jøder, der skulle til Sverige i en fart for ikke at blive taget af besættelsesmagten og sendt i koncentrationslejr. Andre havde med fare for liv og indtjening hjulpet modstandsbevægelsen. Hvad man kaldte dette efter 1945, hedder stadig det samme i 2018: Ordentlighed.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.