Kvinder, der hader mænd i erhvervslivet

Helvede er løs. Mænd er nogle svin, de fravælger kvinder til topposter, og de vil helst have, at det fortsætter sådan. Sådan lyder det blandt nogle (gudskelov få) kvinder.

I de samme kredse mener man også, at så længe det handler om ligestilling, så gælder alle våben – herunder også at omtale mænd som et generelt problem. Det er unuanceret og ufatteligt ukonstruktivt.

Kvindekampen er vigtig og nødvendig. Der mangler lighed på flere områder. Omvendt er ligheden næppe så fraværende, at vi skal bruge slagord. Løsningen er ikke ovenstående strategi, hvor mænd skæres over én kam, og hvor man eksempelvis boykotter paneler med overvejende mænd.

Det er naturligvis forkert, at alle mænd er mod kvinder. Tværtimod. De fleste mænd ser gerne mere ligestilling. Det er virkelig et fåtal af mænd i Danmark, der ’hader’ kvinder, og som blankt afviser at give kvinderne deres velfortjente plads i toppen af vores erhvervsliv og samfund.

Jeg var selv en uduelig bundskraber i folkeskolen, og det meste var svært for mig. De eneste undtagelser var alt, der kunne rime på fri leg, kreativitet og sjove regnestykker. Jeg er ikke nået til tops, fordi jeg er mand. Jeg er nået til tops, fordi jeg har kæmpet mig hertil og sejret over den enorme modstand, jeg mødte og til stadighed møder. Præcis som det gælder for min storesøster Line, der har succes som skuespiller, fordi hun er dygtig og har arbejdet igennem – dag og nat – siden hun som 11-årig kom på landkortet med sin første film tilbage i slut 80’erne.

Eller min anden søster, som i dag er leder i en større organisation. Vi er alle havnet, hvor vi er i dag, ikke på grund af vores køn, men på grund af hårdt arbejde. Jeg vil gå så langt og påstå, at køn på ingen måde er et benspænd for ens karriere herhjemme. Hvis man ikke får den succes, man synes, man har fortjent, så skyldes det, at man ikke har kæmpet nok. Eller sagt med andre ord: Flid betaler sig – uanset køn.

Forleden deltog jeg i et arrangement om software og de forretningsmuligheder, der ligger i den nyeste teknologi. Kun én kvinde mødte op den onsdag morgen ud af ca. 50 deltagere. Det var ikke mændene, der havde afholdt kvinder fra at komme, men kvinderne selv, der ikke havde taget initiativ til at deltage. Det er et frit land, og det står alle frit for, hvad man ønsker at interessere sig for, men det er i hvert fald ikke mændene, der holder kvinderne væk fra den slags seminarer – og dermed også nogle potentielt lukrative forretningsforbindelser.

Debattører peger ofte på, at der mangler kønslighed blandt foredragsholdere til konferencer og paneldebatter. Men når man laver disse events, booker man dem, som folk kender, fordi de sælger billetter. Man booker dem, som deltagerne vil se. Ideen om, at et panel skal have en 50/50-kønsfordeling for at leve op til en forestilling om lighed er besynderlig. Diversitet er godt, og vi skal kæmpe kampen, men ikke overalt medmindre vi ønsker en tom sal eller et panel af deltagere, der sidder der på grund af deres køn - ikke deres kompetencer.