Debat

Korruption? Nej da. Vi er bare gode venner

Det smager af pamperi og vennetjenester, når én socialdemokrat belønner den anden med en fratrædelsesordning til 5,2 mio. kr.

5.200.000. Så mange penge får den tidligere socialdemokratiske overborgmester i København, Jens Kramer Mikkelsen, med sig i hånden, efter at han blev fyret fra det offentlige byggeselskab By & Havn. Det viser en aktindsigt, som det uafhængige medie Journalista har foretaget.

Kramers gyldne håndtryk svarer til to års fuld løn til den 66-årige nu forhenværende direktør. Man kan dermed regne sig frem til, at posten som topchef i det primært kommunalt ejede selskab, By & Havn, gav en månedlig hyre på omkring 216.000 kroner.

Det er en opsigtsvækkende exitpakke. Ikke kun på grund af beløbets størrelse, men også fordi, at bestyrelsesformanden, der skruede kontrakten sammen, er en anden socialdemokrat; ex-minister Carsten Koch. De to tidligere topsocialdemokrater er altså blevet enige med hinanden om at tildele en sæk millioner skattekroner til Kramer.

Koch anerkender til Politiken, at 5,2 mio. kr. er ”mange penge”, men beløbet skal ses i ”sammenhæng med det store ansvar”. En professor i offentlig forvaltning kalder dog forløbet for ”ubehøvlet selvbetjening” og peger på, at Kramers fratrædelse er blandt de dyreste nogensinde givet til en afgående direktør i et offentligt selskab.

Sagen er kun blevet mere speget af, at Kramer er hoppet direkte ind i en ledende stilling i entreprenørselskabet Nordic Real Estate Partners (NREP). Byggeselskabet lavede 36 millioner kroner på bunden sidste år og har flere gange vundet forretning fra netop By & Havn - blandt andet et større erhvervsbyggeri i det nye Nordhavn tilbage i 2015. Alt imens Kramer var topchef på den anden side af forhandlingsbordet.

Hele sagen lugter. Det er – desværre – langt fra en enestående sag om pamperi for skattekroner, men sagen markerer alligevel en slags nybrud.

Det er vanskeligt at tage en politisk kritik af topchefernes lønninger seriøst, hvis de samme politikere og meningsdannere ikke tager klokkeklar afstand fra Kochs og Kramers åbenlyse kammerateri.

Magnus Barsøe, debatredaktør

For det første føjer sagen en ny dimension til debatten om de private topchefernes gyldne håndtryk. Mange debattører og politikere revser jævnligt de guldrandede bonusprogrammer, der gives til topchefer i de største danske virksomheder. Og der er så afgjort solide og legitime grunde til at kritisere vulgært store millionbonusser og gyldne håndtryk.

Indtil videre har de sædvanlige kritikere på venstrefløjen været tavse. Hvor er de nu? Det er vanskeligt at tage en politisk kritik af topchefernes lønninger seriøst, hvis de samme politikere og meningsdannere ikke tager klokkeklar afstand fra Kochs og Kramers åbenlyse kammerateri. I de børsnoterede danske virksomheder taler vi endda om private aftaler mellem en bestyrelse og en direktion i et privat, aktionærejet selskab. By & Havn ejes af skatteborgerne.

For det andet siger møgsagen en del om korruptionens væsen i Danmark. Vi kan hurtigt blive enige om, at alt ser helt lovligt ud i aftalerne mellem Koch, Kramer og NREP. Men det rejser alligevel spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem vennetjenester, gode netværk og egentlig korruption?

Mange tror fejlagtigt, at korruption er lig med direkte bestikkelse, hvilket naturligvis er strafbart. Men det er forkert. Ordbogen definerer korruption som misbrug af magt til egen vinding. Det vil ofte ske ved hjælp af brune kuverter med kontanter, ja, men korruption og bestikkelse er ikke det samme.

Min påstand vil være, at den danske korruption er mere subtil og ofte pænt inden for lovens rammer. Det handler om 'gode netværk' og gråzoner. Men det gør ikke den danske afart af korruption mindre moralsk forkastelig, usmagelig eller samfundsundergravende.

Den danske korruption er mere subtil og ofte pænt inden for lovens rammer. Det handler om 'gode netværk' og gråzoner. Men det gør ikke den danske afart af korruption mindre moralsk forkastelig, usmagelig eller samfundsundergravende.

Magnus Barsøe, debatredaktør

Den gyldne svingdør mellem politik, offentlige stillinger og erhvervslivet er formentlig det bedste eksempel. Uanset om Kramer var den bedste kandidat til jobbet i NREP eller ej, så lugter det bare skidt, at man sidder det ene øjeblik og forhandler kontrakter på vegne af skatteborgerne, hvorefter man et par måneder efter lander et lukrativt job hos dem, man forhandlede med. Akkurat som det smagte skidt, da Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard i 2015 skiftede hest og pludselig skulle være bankernes topplobbyist. Eller hvis nationalbankdirektør Lars Rohde ender med at blive topchef i Danske Bank.

I mange lande har man for længst taget konsekvensen og indført såkaldte afkølingsperioder i eksempelvis tre-fire år. Simpelthen fordi den lovlige trafik åbner en ladeport for snyd og interessekonflikter. Det er åbenlyst, at vi bør gøre det samme herhjemme. Ellers ender vi med flere af disse kontroversielle jobskifte, der smager af misbrug af magt for egen vinding skyld. 

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også