Den digitale revolution er blevet fartblind
Kommentar: Big Techs dominans er så stor, at internettet skal reguleres strammere og ikke mindst reorganiseres. Kontrollen skal tilbage til brugerne.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Den digitale revolution rummer enorme muligheder for borgerne, mange gevinster for virksomheder og massive fremskridt for samfundet. De nye teknologier kan være med til at sikre opfyldelsen af FN’s mål for bæredygtighed, der på alle måder vil gøre kloden til et bedre sted at være. Men det forudsætter, at den digitale revolution ikke kører i grøften.

