Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Lyt til Nationalbanken: Sæt bankernes polstring i vejret

10 år efter den største finansielle krise i moderne tid lever vores banker stadig for lånte penge.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

De danske banker skal polstre sig bedre mod den næste krise. Faktisk bør politikerne kræve, at bankerne gradvist øger deres egenkapital med et større tocifret milliardbeløb i alt, lød det fra nationalbankdirektør Lars Rohde i Børsen tirsdag.

De gode tider i dansk økonomi betyder nemlig, at bankernes kreditmaskine kører hurtigere, og risikoen øges. Priserne på alt fra aktier til ejerlejligheder er pustet i vejret efter år med rekordlave renter, og hvis vi skal have »mere robuste« husholdninger og banker, når den næste »finansielle nedtur« rammer, skal vi øge polstringen nu, siger Rohde. Helt konkret ønsker nationalbankchefen, at man skruer op for den såkaldte kontracykliske buffer.

Nationalbankdirektøren har fuldstændig ret. Man skal bygge tag på huset, mens solen skinner, som den amerikanske præsident John F. Kennedy sagde, og vi er nu fire-fem år inde i opsvinget. Der kommer næppe et bedre tidspunkt. I 2017 lavede de store finansielle supermarkeder knap 43 mia. kr. på bunden efter skat, hvilket er det bedste år siden krisen, viser tal fra Finanstilsynet.

Man kan egentlig undre sig over, hvorfor debatten om bankernes polstring fylder så lidt. Det skyldes formentlig, at debatten plages af et par vedholdende fejlopfattelser, som forplumrer billedet af problemets alvor.

Den første misforståelse går på, at bankerne er væsentligt bedre polstrede nu, end de var i 2008. Det er på sin vis korrekt, at de danske banker er bedre kapitaliseret nu. Men er egenkapitalen vokset nok til, at vi som skatteborgere føler os sikre på, at vi undgår en gentagelse af den finansielle nærdødsoplevelse fra efteråret 2008? Næppe.

Tag eksempelvis landets største bank, Danske Bank. I 2008 havde koncernen knap 100 mia. kr. i egenkapital og omkring 3.500 mia. kr. på balancen. I 2018 er egenkapitalen steget til 147 mia. kr. og balancen vokset til 3.670 mia. kr. Gældsætningen er skrumpet, men banken drives stadig helt overvejende for lånte penge. De tre andre store kreditinstitutter Jyske Bank, Nykredit og Nordea har en lidt højere dækning i egenkapital, men billedet er nogenlunde det samme.

Rohdes udmelding er faktisk ret konservativ i forhold til en række prominente økonomer, der taler for at skubbe egenkapitalen gevaldigt i vejret. Den tidligere chef for den britiske centralbank, Mervyn King, den økonomiske redaktør på Financial Times Martin Wolf og Stanford-professoren Anat Admati taler om et niveau på 15-20 procent af den samlede mængde aktiver. Selv hvis man skruer det ned til 10 procent, så skulle Danske Bank rejse 220 mia. kr. mere – en fordobling af egenkapitalens størrelse. Langt, langt mere end Nationalbanken lægger op til.

Den anden misforståelse går på, at højere egenkapital betyder færre udlån. Her er det vigtigt at forstå, hvad egenkapital er. Egenkapital er ikke en pose penge, som samler støv nede i kælderen. Banker lever af at låne penge ud, og de fleste udlån er andre folks penge. Hvis egenkapitalen stiger, betyder det blot, at banken låner flere af sine egne penge ud.

Man kan egentlig undre sig over, hvorfor debatten om bankernes polstring fylder så lidt. Det skyldes formentlig, at debatten plages af et par vedholdende fejlopfattelser, som forplumrer billedet af problemets alvor.

Magnus Barsøe, debatredaktør.

Der er ingen grund til at tro, at banker med højere egenkapital låner mindre ud. Tværtimod. Banker med højere egenkapital kommer bedre gennem kriser og får hurtigere gang i udlånene igen, viser et omfattende studie med data fra 1870 til 2013. I 2017 kom Nationalbanken frem til en lignende konklusion og føjede en ekstra til: Højere kapitalkrav vil spare samfundet for milliarder hvert år, fordi risikoen for en altødelæggende bankkrise falder.

Der er kun én årsag til, at bankerne helt overvejende lever for lånte penge: Fordi vi tillader dem at gøre det. Der er ingen grund til at frygte bål, brand og tabte arbejdspladser, hvis man langsomt og gradvist skruer op for kapitalkravet. Derfor bør politikerne lytte til Rohdes rimelige opfordring. Finanstilsynet har allerede foreslået, hvordan man konkret faser det ind: Man lægger blot et loft over bankernes udbytte og aktietilbagekøb i en periode. Dermed skubber man stille og roligt skubbe egenkapitalen i vejret.

Magnus Barsøe er debatredaktør. Følg ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.