Politikerne glemmer den storsælgende danske musikeksport

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det går godt for den danske musikeksport, viser en nylig rapport over de kreative erhverv fra brancheorganisationen Dansk Erhverv. Den audiovisuelle industri, som musik tilhører, fremhæves med den højeste eksportvækst og forvaltningsselskabet Koda melder om stigende omsætning hentet fra udlandet.

Hvis vi kigger på den seneste opgørelse over de fem musiknumre med dansk ophav, der har tjent mest i udlandet, bliver musikeksporten mere håndgribelig: Listen udgøres af Lukas Graham, Major Lazer, Aqua, Mø og Flo Rida. Graver man dybere, viser det sig, at 22 sangskrivere og producere medvirker på de fem sange. Så når Mø optræder og hitter i hele verden, honoreres en række sangskrivere. Disse har typisk et større output og medvirker på flere sange end artister, hvorfor de bidrager mest til musikbranchens økosystem – både økonomisk og i forhold til det, som det hele handler om; sangen. Men det kunne gå endnu bedre.

Jeg er i denne uge med 10 danske sangskrivere i Berlin for i fem dage at arbejde og netværke med tyske artister og sangskrivere. Formålet er at skrive sange, der skal afsættes til det tyske marked, og det er et led i det aktive arbejde med dansk musikeksport. Formatet er en sangskrivercamp, hvor der arbejdes fokuseret med at skrive sange. Sandsynligheden for, at de sange, du hører i radioen, eller som topper hitlisterne, er blevet til på netop denne måde, er snarere reglen end undtagelsen.

Siden 2014 har jeg i samarbejde med producer Cutfather og Tigerspring været med til at invitere verdens bedste sangskrivere til Danmark for at arbejde med danske sangskrivere på camps. I løbet af den periode kan man mærke, at Danmark er i gang med at træde i karakter som sangskrivernation. Det skaber en positiv fortælling om dansk sangskrivning og et brand, man som kan læne sig op ad, når man rejser ud i verden. Det har man gjort igennem mange år i Sverige, hvor der eksisterer en bred politisk forståelse og opbakning til sangskrivning som erhverv og eksportvare. Den opbakning og forståelse mangler vi herhjemme.

Branchen er selv god til at investere og støtte tiltag, bl.a. igennem interesseorganisationer, der organiserer danske rettighedshavere og ophavsmænd. De formidler og støtter projekter via Kodas kulturelle midler, og turen til Berlin realiseres med afsæt i bl.a. Universal Music i Tyskland.

Et af problemerne er dog, at når man arbejder med kommerciel musik, så lander man politisk imellem to stole. Mærkatet musik gør, at man er underlagt en kulturpolitisk referenceramme, hvor man ikke er kultur nok, men alligevel for meget kultur til at passe ind under den erhvervspolitiske agenda. Men dette kulturpolitiske limbo kan nemt koste Danmark vækst og arbejdspladser. Der er nemlig brug for flere investeringer og tiltag som campen i Berlin, hvis man ønsker at udnytte det potentiale, der er for dansk musikeksport.

Af David Tholander, direktør i musikselskabet Møs Møs.