Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Dig i Gentofte: Vil du kautionere for en parcelhusejer på Mors?

Skal rige-Danmark holde bukserne oppe på fattig-Danmark, når markedet stritter imod?

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

8,25 pct. i rente på huslånet. Det er, hvad en lille familie nær Kalundborg må betale, fordi hverken banker eller realkreditinstitutter ville være med, da de købte hus. Udvejen blev et skrigende dyrt pantebrevslån.

Se, dét er udkantspolitik, når man har skrabet fedtet af benet og kogt suppen ind til fond: Penge.

Familien betaler 16.000 kr. i ydelse på deres hus pr. kvartal. Hvis et realkreditinstitut havde villet låne familien pengene, kunne det have nøjedes med 7.000 kr.

Udkantspolitik er, hvilke vilkår der gælder for små familier med beherskede indtægter, der vil købe et billigt hus i en del af Danmark, hvor liggetiderne kan være lange, og der er langt til en storby. Markedet er ikke i tvivl: Sådan et lån skal under de givne omstændigheder koste kassen. Ikke fordi markedet er ondskabsfuldt. Markedet ser bare stærkt forhøjet risiko for tvangsauktion og tab.

Nu er næste spørgsmål så, om dét er et problem? Markedet har jo en voldsom tilbøjelighed til at have ret. Der er en grund til, at en direktørfamilie i Gentofte kan låne 7 mio. kr. til omtrent 0 pct. i rente hos et realkreditinstitut, mens en håndværkerfamilie på Lolland, Vestsjælland eller Mors måske skal omkring et pantebrevsselskab og en rente på 8 pct. for at låne en halv million. Bankerne og realkreditinstitutterne har kreditvurderingssystemer, der som regel rammer rigtigt, og det kan dem på Lolland, Vestsjælland og Mors så føle er uretfærdigt. Markedet føler ingenting.

Men føler direktørfamilien i Gentofte noget? Eller sagt på en anden måde: Opleves det som en værdi, at en lille familie kan købe et billigt hus i en tyndt befolket del af Danmark, opfostre børn, der skal i kommuneskolen, lægge omsætning i nærbutikken og tilføre lidt nyt liv til lokalsamfundet? Eller er det lige meget?

Svar ærligt. En ejendomsmæglerkæde er nemlig kommet med et forslag, der afhænger af jer. Forslaget er, at staten yder en garanti på de yderste 20 pct. af realkreditlån i landdistrikter.

Ifølge kæden går mange hushandler nemlig i vasken i yderområderne, fordi køberne får nej til et realkreditlån. En statsgaranti vurderes at kunne få realkreditinstitutterne til at yde lån, som ellers ikke ville blive givet. Dermed kan flere små familier lægge an til en fremtid uden for de store byer.

Markedet tror ikke på små, billige huse i dele af Danmark, der kæmper for at bevare et livsgrundlag.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Men hvad siger I, der bor i Gentofte og omegn? En statsgaranti er jo en slags fælles kaution med sikkerhed i statskassen. Risikoen for tab bæres af alle. Men det er kun dem i yderområderne, der virkelig kan vinde noget? Ikke jer. Så - hvad siger I? Og her inkluderer vi alle danskere, der kan få realkreditbelåning uden problemer.

Hvis I svarer nej til at kautionere for de 20 pct., har I markedet på jeres side. Det er et stærkt argument. Markedet tror ikke på små, billige huse i dele af Danmark, der kæmper for at bevare et livsgrundlag. Renten på 8,25 pct. er symptomet. Derudover er der tekniske argumenter mod en statsgaranti: Hvordan afgrænser man, hvem der skal have muligheden, og hvor skal prisgrænsen ligge? Og risikerer man ikke, at en garanti forvrider boligmarkedet? Uha. Der er mange argumenter imod.

Men virkeligheden er som bekendt altid konkret. Det kender man også i Gentofte. Når en advokat bygger en tudegrim kasse i første række til Øresund og generer det halve Hellerup undervejs, så kan alle hans tilladelser være noget så underordnede. Parvenuen og hans glaspalads er en pestilens.

Sådan er det også med bankerne og realkreditinstitutterne. Hvis man bor på Lolland, Vestsjælland eller Mors, et det noget så underordnet, hvad deres argumenter er for at give afslag på boliglån. Den konkrete virkelighed er, at små familier må låne til 8,25 pct. i rente hos et pantebrevsselskab for at kunne købe et hus og derigennem være med til at holde liv i kommuneskolen, nærbutikken og resten af lokalsamfundet.

Dét er virkeligheden. Og det er måske det eneste argument for at svare ja.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.