Debat
0

Skyerne gråner over dansk økonomi

Når det gigantisk metrobyggeri afsluttes i år er der reelt ikke flere store anlægsprojekter i Danmark. Der er derfor desperat behov for en langsigtet infrastrukturplan, som det kendes fra fx Sverige og Norge.

Dansk økonomi strutter af sundhed. Og al snak om brændende platforme er blevet kvalt effektivt af Danmarks Statistiks overdimensionerede skumslukker. Det er sket både i 2016 og senest i november i skikkelse af massive opjusteringer af vores bruttonationalprodukt - landets økonomi. Og det er næppe den sidste opjustering, vi har set fra talfabrikken på Østerbro.

Men når skummet fra skumslukkeren har lagt sig, burde politikerne bruge den kernesunde danske økonomi til at finde reformværktøjskassen frem igen. Det er nu, mens vi står i et økonomisk solskinsvejr, hvor der er job at få, at man skal genbesøge skattepolitik og tilbagetrækningsregler fx efterløn og pensionsalder. Den allerstørste beskæftigelseseffekt opnås nemlig fra os cirka tre millioner, der er på arbejdsmarkedet i forvejen.

Det kommer dog ikke til at ske i 2019 – hverken før eller efter folketingsvalget. Betyder det stærke økonomiske udgangspunkt så, at 2019 bliver endnu et harmonisk år i væksten og velstandens tegn? Næppe.

I den konjunkturfølsomme bygge- og anlægsbranche, som man kan betegne som økonomiens overfølsomme kanariefugl, ligner 2019 et udfordrende, todelt marked. Byggeriet har bevæget sig fra fem års medvind – med stigende aktivitet, omsætning og beskæftigelse – til et terræn præget af den frygtede og lumske sidevind.

Markedet for byggeri af projektlejligheder i København står foran en vis afkøling. Men den nedgang opvejes formentlig af byggefest i provinsen i form af parcelhusbyggeri og en solid rugbrødsbund af renoveringsaktivitet. Erhvervsbyggeriet – fx hoteller og kontorbygninger – er nu også kommet på fode ovenpå kriseårene.

Straks værre ser det ud for anlægsvirksomhederne, der i 2019 snarere vil skrige på opgaver end på arbejdskraft. Når både Metro Cityringen og den nye jernbane på Sjælland via Køge afsluttes næste år, er der faktisk ikke så mange indenlandske anlægsopgaver, som virksomhederne og de specialiserede medarbejdere kan kaste sig over. Det er derfor, der er så desperat behov for en langsigtet infrastrukturplan, som det kendes fra fx Sverige og Norge.

Og man må sige, at både politikere og det nidkære finansministerium er advaret. Ifølge den såkaldte Leo Larsen-rapport fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, styrtdykker arbejdskraftbehovet ved de store infrastrukturprojekter fra 10.000 personer årligt i 2018 til 4.000 årligt i 2023.

Og netop i en tid, hvor det er svært at komme igennem med traditionelle arbejdsudbudsreformer, er det ekstra vigtigt at tænke kreativt og langsigtet. Vi har brug for gulerødder i form af investering i mindre trængsel og spildtid på vej og bane – det giver ekstra arbejdsudbud. Ordentlig infrastruktur er også velfærdspolitik.

BRANCHENYT
Læs også