Misforståelser og spin ødelægger debatten om Radius-forlis

Søndag klokken 12:44 stod det klart, at energiselskabet Ørsteds frasalg af elforretningen i Radius, var støt på grund.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, meddelte højest overraskende på Twitter, at partiet ville afvise den gruppe af købere, som bejlede til at overtage Ørsteds monopol-guld. Kun 20 minutter tidligere havde SFs Lisbeth Bech Poulsen også meddelt, at partiet trak sin støtte.

De to partier ønskede enten et statsligt ejerskab eller foreningseje. Ingen af de tilbud, der lå på bordet, opfyldte de krav, lød det. Regeringens flertal bag frasalget smuldrede væk i løbet af en halv times tid.

Den hektiske søndag sendte Christiansborgs spinmaskine på overarbejde. Og med maksimalt fem måneder til et folketingsvalg vil debatten om det forliste Radius-salg sandsynligvis rase videre ind i valgkampen.

Allerede nu luftes påstande om, at det forliste salg vil koste skatteborgerne og klimaet dyrt. Men hvis vi skal have en kvalificeret debat om forløbet og konsekvenserne, så skal vi skære de værste lommeanalyser og misforståelser fra.

Den første handler om, at det aflyste salg sætter samfundets grønne omstilling afgørende tilbage. Argumentet er absurd. Ørsted er en børsnoteret virksomhed, der ganske vist har en stærk statslig ejer, men det kan aldrig være én virksomheds ansvar at opfylde politikernes grønne ambitioner.

Det svarer til at overlade ansvaret for samfundets finansielle sikkerhed til Jyske Bank, trafiksikkerhed til logistikgiganten DSV eller klimapolitikken til A.P. Møller-Mærsk. Hvis hele klimaindsatsen vitterligt står og falder med én privat virksomheds frasalg, siger det en del om politikernes manglende evne til at sætte tryk på den grønne omstilling.

Det andet argument går på, at man frarøver Ørsted muligheden for at rejse kapital. Ørsted vil accelerere sit globale sats på havvind og investere op imod 200 milliarder kroner frem mod 2025. Ifølge kritikerne er den ambitiøse plan nu i fare. Det er lodret forkert.

Selskabet har intet presserende kapitalbehov. Topchef Henrik Poulsen har fintunet energiselskabet, der er velkonsolideret og tjener gode penge. Analytikerne forventer, at driftsoverskuddet for 2018 svulmer til 22 mia. kroner, et hop på over en tredjedel fra året før.

Gælden er skrumpet, og egenkapital er vokset tilsvarende de senere år. Man kan snildt finansiere investeringsplanen gennem sine pengestrømme og eventuelt lidt øget gæld. Selv hvis Ørsted havde desperat brug for penge, er der flere gode alternativer. Man kunne speede op for sit normale salg af havmøllevindparker eller udstede obligationer, som investorerne med garanti vil overbooke.

»Ideen om, at der er et akut kapitalbehov er bare helt forkert,« siger analytiker Klaus Kehl fra Nykredit Markets. »Det er der på ingen måde.«

Det tredje argument i Radius-slagsmålet handler om Socialdemokratiets vægelsind. Her har regeringen en klar pointe. Det ledende oppositionsparti har virket famlende. Søndag eftermiddag var det åbenbart hjerteblod for partiet at beholde Radius på offentlige hænder, men hvorfor kom man ikke til den konklusion i sommer, da forligskredsen tillod Ørsted at arbejde videre med frasalget?

Man kan være enig eller uenig i partiets konklusion, men det er en politisk slingrekurs, som ikke er klædeligt for et parti, der gerne vil have regeringsmagten.

Der er åbenlyst solide argumenter for at holde naturlige monopoler og kritisk infrastruktur som elnettet på offentlige hænder. Akkurat som et bredt politisk flertal i 2017 besluttede at gøre med gasnettet. Som fagbladet Ingeniøren overbevisende skriver, bliver elforsyningen formentlig endnu mere kritisk i en fremtid, hvor fossile brændsler fases ud.

Det er faktisk de centrale spørgsmål, som politikerne bør redegøre for i den kommende valgkamp: Hvad er kritisk infrastruktur, og hvad skal beholdes på offentlige hænder? Og hvis oppositionen mener, at Radius skal være offentligt, hvordan vil de så finde de 12-15 mia. kroner, som det koster at købe elforretningen fri fra Ørsted?

De tre afgørende spørgsmål er desværre druknet i de seneste dages spinkamp.

Magnus Barsøe er debatredaktør og vært på Finans’ podcast, Bundlinjen med Barsøe. Følg ham på @MagnusBarsoe eller finans.dk/minenyheder.