Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det er grådighedens tid. Ja, det gælder også dig

Lønningerne er gået op, og priserne er på grund af globaliseringen gået ned. Det har resulteret i et sygt overforbrug. Jeg er selv stoppet med at købe "bras tøj".

Tine Thygesen, Group CEO for The Creators Community. Medlem af regeringens iværksætterpanel.

Det er ikke rart at tænke på sig selv som en del af problemet. Det er lettere, når alverdens problemer er kapitalen, arbejdsgiverne, eller politikernes skyld. Men vi bærer altså selv en del af skylden for klimakrisen. Den stammer fra vores hverdagsgrådighed. 

Det er overfloden som er synderen. Selve mængden af mad, rejser, kosmetik, elektronik, boligtilbehør, tøj osv. vi forbruger. I min levetid er købekraften eksploderet hos almindelige mennesker. Mine forældre måtte, som resten af middelklassen, spare op til alt ud over dagligdagen; børnenes vintertøj, julegaver og mikroovnen. Idag er lønningerne gået op, og priserne er på grund af globaliseringen gået ned. Det har resulteret i et sygt overforbrug, hvor vi køber tøj vi aldrig bruger og mad vi ikke spiser.

Det er et hverdagsproblem. I Danmark smider vi forbrugere 350 tons mad ud om året og hos de fleste børnefamilier kan du ikke komme ind uden at skulle skræve over bjerge af plastiklegetøj. Vi har pladsmangel i soveværelserne fordi vores klædeskabe bugner af tøj, og på badeværelset fordi vi tror det kræver 20 produkter at have rent hår og tænder.

Der er enorme kommercielle interesser investeret i overforbruget. De markedskræfter stopper aldrig, de fortsætter til det sidste træ er fældet. Så vi er nødt til selv at insistere på at modstå overflodsfristelsen. Vi må sætte os selv på en forbrugsdiæt for at passe bedre på planeten.

Lavpriskulturen må som det første stå for skud. Vi må modstå bjergene af dårlige produkter, fyldt med kemi som gør os syge, fremstillet uden hensyn til miljø og arbejdsforhold. Det er en illusion at en kylling kan koste 40 kr. og et stykke legetøj 60 kr., selvom det er transporteret hertil fra Kina. Enhver kan regne ud, at det ikke hænger sammen.

Dine indkøb betyder noget.

Når du står nede i lavprisbutikken og køber 10 stykker (flot dekoreret) værdiløst bras til weekendens børnefødselsdag, eller et stykke billigt elektronik på Wish, så gør du faktisk stor skade. Det føles uskyldigt, men det er unødvendigt forbrug med en miljømæssig konsekvens. Udover det umiddelbare spild, når du smider det hele ud kort efter, er problemet, at dit køb har stimuleret produktionen af unødvendige lavkvalitetsprodukte. Markedet producerer nu endnu mere bras, som ødelægger mennesker og planet i processen. Du har fodret monstret.

Selvfølgelig skal vi købe ting. Selvfølgelig skal vi nyde den luksus, at vi lever i en tid, hvor vi har penge mellem hænderne. Men jeg ville ønske, vi ikke købte så mange ting, vi ikke har behov for. Det er overfloden, jeg opponerer imod.

Jeg talte med en aktivist imod modeverdenen, som fortalte, at det magiske tal indenfor beklædning er 35. Det er ok at købe tøj og sko, man bruger mindst 35 gange. Da jeg hørte det tal, omlagde jeg mit tøjforbrug og begyndte at købe hverdagstøj i god kvalitet. Til gengæld holdt jeg op med at købe tøj, jeg inderst inde godt ved, jeg ikke kommer til at bruge; kjoler for kolde til den danske sommer og høje hæle jeg ikke kan holde ud at gå i.

Jeg har sat mig selv den mission, at jeg slet ikke skal købe det, jeg kalder ”bras tøj”. Altså, de der trøjer, som passer sæsonens farve perfekt, og kun koster 150 kr. Men som er fuldstændig skæv efter tre vaske og som jeg frygter er fremstillet under uansvarlige og uanstændige forhold. Jeg går ikke ind for produktion som udnytter miljø og mennesker, derfor vil det være direkte uansvarligt at købe ”fast fashion”.

Selvfølgelig skal vi nyde den luksus, at vi lever i en tid, hvor vi har penge mellem hænderne. Men jeg ville ønske, vi ikke købte så mange ting, vi ikke har behov for.

Tine Thygesen, direktør og medlem af regeringens iværksætterpanel.

Den anden leveregel for at forbruge ansvarligt er at købe lokalt, dvs. dansk. Det gælder både produkter produceret i Danmark, og produkter solgt af danske virksomheder. Det skal ikke kun produceres under danske miljøkrav, men styrker også virksomheder, som betaler dansk skat og ansætter folk her i ladet. For når du køber dine bøger hos Amazon, jordbær fra Spanien eller dit tøj hos Zalando, så mister du ikke kun kontrol med miljøkravene, men pengene ryger også ud af landet. Så hvis vi gerne vil have færre arbejdsløse og råd til en sund velfærdsstat, så kræver det, at vi køber fra virksomheder, der aktivt bidrager til det danske samfund.

Der værste jeg ved, er når overforbruget bliver accepteret ud fra undskyldningen om, at man alligevel ikke kan gøre en forskel. At det er lige meget, om man affaldssorterer eller køber beskedent ind. Det er noget forfærdeligt vås. Hvis man brugte den logik på andre problemer, var det da slet ikke værd at komme ud af sengen om morgenen. Det er naturligvis ikke realistisk, at vi alle sammen flytter ud i skoven og bliver selvforsynende, men mindre kan da også gøre det. Man kan gøre en indsats, hvor man kan, og sammenlagt gør alle de små indsatser en stor forskel.

Jeg forstår godt fristelsen af holdningen ”det kan være lige meget”. Problemet er bare, at uansvarligt forbrug avler mere uansvarligt forbrug, såvel som uansvarlig produktion. Så det er ikke korrekt, at vi ikke kan gøre en forskel.

Vi behøver ikke være helgener. Du behøver ikke cykle på sommerferie eller strikke dit eget tøj. Du kan bare lade være med at købe produkter, du ikke har behov for. Hvis vi alle samme gjorde det, så ville verden lige pludselig være på rettere kurs.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.