Debat

Det er for dyrt at hæve dagpengene – eller er det?

Sætter man dagpengesatsen op, får man flere arbejdsløse, siger finansministeren. Men spørgsmålet er, om dokumentationen er på plads?

Dagpengekompensationen har været faldende i en længere årrække. Med satspuljeaftalen fra før jul er der lagt op til, at udhulingen fortsætter frem til 2030. Med mindre niveauet hæves. Og det er måske ikke så dyrt at gøre, som Finansministeriet påstår.

Lad os f.eks. sige, at man hæver dagpengene med 25 pct. i de første to måneder af ledighedsperioden for lønmodtagere, der har været i arbejde i fire ud af de seneste fem år – svarende til det forslag, som SF fremsatte i foråret. Rent mekanisk forventes det at øge udgifterne til dagpenge med 150 mio. kr. Men efter forslaget kom igennem Finansministeriets regnemaskine, lød regningen på 850 mio. kr.

Hvorfor? Fordi Finansministeriet indregner en tilgangseffekt, som indebærer, at a) personer i beskæftigelse vil gøre mindre for at undgå at blive arbejdsløse og b) ledige vil have mindre travlt med at søge nyt arbejde.

Men tilgangseffekten, at højere ydelse vil give flere ledige, er i sidste ende beregningsteknisk fastsat uden empirisk grundlag. I et svar til Folketinget henviser ministeriet til Dagpengekommissionens arbejde, men det giver ikke så klar en opbakning til indregningen af tilgangseffekten, som Finansministeriet forsøger at give udtryk for.

Kommissionens eksterne ekspert Bertil Holmlund skriver til Kommissionen, at der ikke er evidens for, at personer i beskæftigelse vil gøre en dårligere arbejdsindsats for at fremme deres egen opsigelse og overgå til dagpenge.

Der er heller ikke belæg at hente i det litteraturstudie, Finansministeriet peger på, som bl.a. hhv. tidligere og nuværende overvismand Torben M. Andersen og Michael Svarer har udarbejdet til Kommissionen. Finansministeren skriver, at otte ud af ti studier viser, at lempelser eller stramninger har betydelige effekter på udviklingen i antallet af ledige. Men rent faktisk drejer det sig om otte ud af 12. Og kun tre af de 12 studier handler om, hvorvidt antallet af ledige stiger, hvis dagpengeydelsen stiger.

Det studie, som ministeriet i sidste ende hænger sin hat på, er en amerikansk analyse fra 1983 af, om borgere udnytter variationen i dagpengeniveauer i en række amerikanske stater. Studiet omfatter ca. 8.000 personer fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1975 (!). De senere analyser, en amerikansk fra 2002 og en norsk fra 2015, der bygger på et omfattende registerdatasæt, kommer frem til, at ydelsen ikke har nogen effekt på tilgangen til ledighedskøen.

Flexicurity er helt afgørende for den danske model. Derfor bør beregninger af ændringer i dagpengesystemet bygge på et tilstrækkeligt empirisk grundlag. Og det gør de ikke i dag, når det drejer sig om tilgangseffekten.  

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også