De rige tjener fortsat mere og slipper billigere i skat

Den seneste tid har danske topledere på stribe slået til lyd for, at der skal gøres mere for globaliseringens tabere og for at stoppe den galopperende ulighed. Det gælder eksempelvis Ørsteds Henrik Poulsen, ISS’ Jeff Gravenhorst og A.P. Møller Mærsks Jim Hagemann Snabe. Tak for det.

På mange måder viser erhvervslederne sig som mere oplyste og fremadskuende end store dele af de danske politikere, der med Liberal Alliance i spidsen stædigt fastholder, at ulighed ikke er et problem. Men selv erhvervslederne må nok erkende, at ulighedskrisen først vendes, når også de og deres virksomheder bidrager med mere til fællesskabet.

De seneste årtier har vi nemlig været vidne til at de rigeste både tjener mere og beskattes mindre.

Fra 1980 til 2016 fik den rigeste 1 pct. af verdens befolkning 27 øre af hver krone, som verdensøkonomien voksede med. Den fattigste halvdel, 50 pct. af verdens befolkning, blev derimod spist af med 12 øre pr. krones vækst. Derfor er verdens formuer også i dag koncentreret på stadigt færre hænder.

Samtidig har verdens velhavere nydt godt af, at skattesatserne for de rigeste mennesker og virksomheder er den laveste i årtier. Skat på arv, bolig og kapitalgevinster er reduceret drastisk i mange rige lande - også herhjemme, hvor boligskatten har været fastfrosset og højfløjen kæmper mod den sidste rest af arveafgiften. Og i udviklingslandene er sådanne skatter kun sjældent blevet indført.

Resultatet er, at mennesker med middel og lave indkomster i mange lande, eksempelvis Brasilien og England, betaler en større del af deres indkomst i skat end de rigeste 10 pct.

Derudover står det klart – som Poulsen, Gravenhorst og Hagemann Snabe påpeger – at den stigende ulighed skaber vrede og frustration, og leder til populistiske reaktioner som Trump, brexit, De Gule Veste i Frankrig og Alternative für Deutschland i Tyskland. Og at mange af de superrige bruger deres magt, indflydelse og forbindelser til at sikre sig politisk indflydelse, ikke mindst i verdens fattigste lande.

I dag kommer kun fire procent af de samlede globale skattebetalinger fra beskatning af formuer, viser den seneste ulighedsrapport fra Oxfam. For at mindske den globale ulighed, er det nødvendigt at gøre op med denne underbeskatning og lade samfundets bredeste skuldre bære deres retfærdige del af byrden.

Hvis verdens rigeste blot betalte 0,5 procent mere i skat af deres formuer, ville der være råd til at uddanne de 262 millioner børn, der lige nu ikke kommer i skole, samt betale for lægehjælp og medicin, der kan redde 3,3 millioner menneskeliv.  

Det er et simpelt, men effektfuldt sted at starte. Forhåbentlig er der nogen, der har modet til at bringe det på banen i Davos.