Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Opsvingets regionale slagside forstærker skellet mellem land og by

En gammel historie fra min mormor er relevant den dag i dag. Bør den geografiske placering af en persons bopæl eller arbejdssted isoleret set have betydning for ens økonomiske muligheder?

Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit

Min mormor var en skarp dame, der godt kunne lide at fortælle historier. En historie, der gik igen, var fra hendes barndom i 30’ernes Danmark. Hun var den dygtigste i landsbyskolen, og læreren ville derfor gerne, som det var kutyme dengang, indstille hende til et videre skoleforløb på centralskolen.

Det blev det dog ikke til. Min mormor boede på landet langt fra centralskolen, og den slags transport var der ikke overskud til i den beskedne bondefamilie. Det har altid været en historie, der har ramt mig med en vis vemod. Det var et spildt potentiale, ikke kun for min mormor, men jo også for samfundet. Hendes bopæls geografiske placering havde kort og godt forringet hendes økonomiske muligheder.

Rigtig meget er selvfølgelig sket siden i Danmark. Men historien er alligevel dukket op i min hukommelse i forbindelse med mit arbejde med dansk økonomi.

De seneste års økonomiske opsving har haft en tydelig regional slagside. Siden 2007 er antallet af beskæftigede i byen København og omegn steget med 68.000 personer. Omvendt forholder det sig i det øvrige Danmark, hvor beskæftigelsen er faldet med 61.000 personer. Yderområderne uden for de større byer er dertil fortsat kendetegnet ved, at befolkningen har en lavere gennemsnitlig indkomst og et lavere uddannelsesniveau. Ydermere er der færre unge og flere ældre.

Der er også generelt flere i den arbejdsdygtige alder, der står uden for arbejdsmarkedet, og flere modtager offentlige indkomstoverførsler. Et kendetegn er endvidere, at befolkningstallet er faldet i de senere år. Det har medvirket til et højere antal tomme boliger, og at boligpriserne er lavere end i andre dele af landet.

Det kunne indikere, at den geografiske placering af en persons bopæl eller arbejdssted isoleret set kan have betydning for ens økonomiske muligheder.

Set med de hårde økonombriller er udviklingen dog ikke kun skidt. Produktivitetsvæksten i København er generelt højere end i resten af landet. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at arbejdskraften er bedre uddannet, og at virksomhederne har investeret i mere effektive maskiner og it-udstyr. En anden årsag kan netop være den stigende geografiske koncentration af job og personer i København. Det er isoleret set positivt, da udviklingen i produktiviteten er den absolutte hovedkilde til øget velstand i dansk økonomi.

I sidste ende er det derfor også et politisk valg, om den geografiske fordeling af velstand og økonomisk aktivitet skal påvirkes gennem politiske indgreb. Hvis viljen er der, er der flere relevante tiltag, der kan overvejes. Placering af uddannelsesinstitutioner, offentlige arbejdspladser og infrastruktur er blandt de mest oplagte.

Men også bankerne og realkreditinstitutterne har et vigtigt samfundsansvar. Bliver det for svært at få et lån til et hus i yderområderne, kan det bidrage til en negativ spiral med stadig større fraflytning og flere tomme boliger. Bankerne har derfor også en vigtig rolle i at være til stede i hele Danmark og bidrage til udvikling i by og land – både i gode og dårlige tider.

BRANCHENYT
Læs også