Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

I den nye verdensorden må erhvervslivet kæmpe aktivt for de vestlige værdier

Verdens erhvervsledere skal træde i karakter, hvis de ønsker en verdensorden med fred, stabilitet og åbenhed, skriver direktør i UNICEF Danmark.

Artiklens øverste billede
Foto: Fabrice Coffrini (AFP).

Når verdens ledere mødes til årets Davos-topmøde, står der globalisering og dens afledte udfordringer på dagsordenen. At netop disse emner står højst, er et afgørende vidnesbyrd om dynamikkerne i den globaliseringsbølge, vi ser i disse år: En slags ny-globalisering, hvor virksomhedsledere får en helt anden rolle, end de har været vant til.

Tidligere har topchefer kunnet forlade sig på, at stater og internationale organisationer sikrede rammerne om markedet og den frie handel. Man har i vid udstrækning kunnet regne med, at det internationale samfund sørgede for ro og orden i så store dele af verden, at virksomhederne kunne koncentrere sig om at skabe, transportere og sælge de produkter, folk måtte efterspørge.

Men i dag er den orden udfordret.

Nu hedder det America First, Britain First, Prima l’Italia. Der sættes spørgsmålstegn ved institutioner, som har været med til at sikre den fred og fremgang, erhvervslivet har nydt godt af: Menneskerettigheder, frihandel og det humanistiske menneskesyn. Fortsæt selv listen.

Angrebene er så massive, at behovet for at bakke værdierne op i ord – og ikke mindst i handling – er åbenlyst. Sker det ikke, bliver ellers almengyldige værdier fejet af banen af andre, som defineres af få særligt magtfulde eller af populistiske ledere.

De færreste vestlige stater har musklerne til at kæmpe den kamp. Og dem, der har, besidder ikke nødvendigvis viljen. Derfor må virksomheder, der har nydt godt af verdensordenen indtil nu – melde sig i kampen.

Men ét er at opleve, at man pludselig får ansvar for en opgave, der tidligere alene var staters og internationale organisationers. Noget andet er at få begreb om, hvordan man kan løfte den. Hvor mange gange har vi ikke set presserende problemer ligge uløste hen, fordi tiden ikke havde sprog for dem, eller var ude af stand til at formulere en løsning?

De færreste vestlige stater har musklerne til at kæmpe den kamp. Og dem, der har, besidder ikke nødvendigvis viljen. Derfor må virksomheder, der har nydt godt af verdensordenen indtil nu – melde sig i kampen.

Mette Dyhr, direktør for virksomheder og innovation, UNICEF Danmark

Jeg oplever heldigvis, at FN’s Verdensmål har givet os et sprog, der gør opgaven meget mere konkret. Endda i en form, virksomheder let kan relatere til. Verdensmålene er brudt ned i delmål, der findes indikatorer, der foretages løbende målinger osv. Det abstrakte bliver til velkendte elementer.

Jeg har selv en baggrund fra ledelsen i adskillige virksomheder og verdensmålssproget, er som at høre en velkendt stemme fra hverdagen på direktionsgangene.  Samtidig gør Verdensmålene opgaven med at skabe fred, stabilitet og fremgang dejlig konkret, fordi enhver virksomhed kan tage fat på de delområder, den har forstand på.

Flygtningestrømmen, der toppede i 2015, er stadig en af vigtigste politiske dagsordener. Jordan er i øjeblikket et af de vigtigste lande i de vestlige politikeres strategi om, at nærområderne skal klare flygtningeproblemerne. Bliver det ustabilt, kan vi potentielt se flygtningestrømme, der vil destabilisere vores egne samfund mere. Stabilitet der, er lig med stabilitet her.

Regnestykket er enkelt, og efterhånden som flere og flere traditionelle donorlande skærer ned på støtten til Syriens nærområder, skal midlerne til at løfte basale opgaver i stigende grad komme fra den private sektor. Den tid er forbi, hvor erhvervslivet blot kunne betale sin skat og regne med, at staterne klarede ærterne.

Flere af vores partnere oplever, at deres bidrag til at gøre den nye globaliseringsbølge til noget positivt, også bidrager direkte til udvikling af deres forretning i vores del af verden. Flere af vores samarbejdspartnere melder, at det bliver nemmere at tiltrække de kvikkeste hoveder på de unge årgange, når virksomheden er engageret i en sag, der rækker ud over den selv. De unge vil have purpose, og derfor er det nødvendige engagement i at gøre den nye globalisering til en vindersag for flere end en lille elite, det perfekte match.

Visioner som den viser potentialet i den nye globalisering, hvor et stigende antal stakeholders er involveret. Globaliseringen er ikke kun fuld af risici. Den er også fuld af muligheder. Og vi kan komme rigtig gode steder hen, hvis virksomhederne bidrager til at sætte høje mål og til at levere på dem. Derfor er dagsordenen i Davos ikke bare rigtig, men også vigtigt.

Af Mette Dyhr, direktør for virksomheder og innovation, UNICEF Danmark

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.