Debat

Sundhed kan kun betales med vækst

Der er kun én vej til at sikre velfærd i en ordentlig kvalitet til danskerne. Det er gennem økonomisk vækst

Lanceringen af regeringens sundhedsreform aktualiserer det problem, som alt for få politikere vil forholde sig til: Hvor skal pengene komme fra?

Sundhedsudgifterne er steget med 56 pct. pr. indbygger mellem 2000 og 2016. Sundhedsudgifterne i forhold til BNP er steget fra 8,7 til 9,6 procent i samme periode. Der er intet, der tyder på, at stigningen stopper.

Hvis danskerne skal kunne forvente velfærd indenfor sundhed, uddannelse, ældreomsorg i fremtiden, skal Danmark altså blive et rigere land, end det er i dag.

Med en offentlig sektor, der i dag med omfordeling og forbrug fylder omkring halvdelen af den samlede økonomi, er den praktiske grænse for vækst i offentlig service nået. Øger man i dag de offentlige budgetter – og altså skatteopkrævningen – yderligere, falder indtægterne, fordi skaden på den økonomiske aktivitet ved et for højt skattetryk slår direkte igennem.

Der er kun én vej til at sikre velfærd i en ordentlig kvalitet til danskerne. Det er gennem økonomisk vækst. Den private sektor må og skal vokse betydeligt hurtigere end den offentlige, hvis vi skal have en mulighed for at kunne levere velfærd i kvalitet i morgen og i lang tid fremover.

Og væksten kommer kun op, hvis skatterne kommer ned. Politikerne bliver nødt til at begrænse sig. De offentlige opgaver skal være færre, så kernevelfærden kan blive bedre.

Der er for eksempel en udgift på fire milliarder kroner om året i ren administration til landets jobcentre. Men jobcentrene skaffer ingen i arbejde. Opgaven med arbejdsformidling kunne privatiseres og dermed frigive 9.000 offentligt ansatte til gode produktive jobs i den private sektor.

Staten uddeler over 10 milliarder kroner om året i direkte eller indirekte erhvervsstøtte. Det er en forældet måde at føre erhvervspolitik på. Kun lobbyisterne elsker den. Erhvervsstøtten plus den såkaldte erhvervsfremme, som beskæftiger tusindvis af offentligt lønnede konsulenter, burde skæres helt væk.

Den mislykkede udlændingepolitik betyder et dræn i statskassen på 33 milliarder kroner om året. Ved at gøre integration til et personligt ansvar frem for en offentlig opgave og forlange, at udlændinge forsørger sig selv, ville det samlede skattetryk umiddelbart kunne sænkes med tre procentpoint.

Der er umådelig mange muligheder for at skære offentlige opgaver væk til gavn for kerneopgaven. Det burde borgerlige partier bruge meget energi på at forklare deres vælgere og finde praktiske løsninger på. Det gør de bare slet ikke.

Politikerne ved godt, at danskernes sundhed kommer til at koste mange flere penge i fremtiden. Men erkendelsen reflekteres ikke i politikken.

Vi har i Danmark kun én måde at tale politik på – det er den socialdemokratiske. Altså den måde, hvor man fokuserer på, hvordan man vil bruge pengene og ikke på, hvordan man skal tjene dem.

Der er brug for at borgerlige tager borgerlige ord i deres mund. For velfærdens skyld.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også