Serier

Nedsæt en uafhængig ekspertgruppe til at granske Finanstilsynet

Tilliden til landets øverste finansielle vagthund hænger i laser. Meget af mistilliden er selvskyldt, og politikerne bør gå langt for at løse problemet.

Hvidvask i Danske Bank

Hvad skal danskerne egentlig bruge politiet til, hvis ikke de opklarer kriminalitet? Det spørgsmål står tilbage, efter at Finanstilsynet i sidste uge frikendte sig selv i sagen om tilsynets håndtering af verdenshistoriens største hvidvaskskandale.

Tilsynet politianmeldte aldrig Danske Bank, inddrog aldrig for alvor den afgørende whistleblower i sin undersøgelse, og tilsynet kan ikke redegøre for, hvordan pengene strømmede igennem banken. Men man har gjort alt rigtigt og fortryder intet, konkluderer tilsynets formand David Lando.

Men så vender vi tilbage til spørgsmålet: Hvad skal danskerne bruge Finanstilsynet til, hvis de kan overse, at landets største bank i perioden 2007 til 2015 tjente styrtende med penge på at hvidvaske op imod 1.500 milliarder kroner? Svaret på det spørgsmål blæser i vinden. Redegørelsen cementerer desværre det indtryk, som hele forløbet efterlader hos os, der har fuldt sagen siden Berlingskes første afsløringer i 2017: Det er efterhånden svært at tage Finanstilsynet og dets ledelse seriøst.

Den voksende mistillid er ikke et trivielt problem. Borgernes tillid til myndigheder og politikere overalt i Vesten led et alvorligt knæk, da man efter finanskrisen aldrig fik stillet de ansvarlige til ansvar. Nu er man ved at gentage finanskrisens fejl. Dem, der burde tage ansvar, har travlt med at vaske hænder, alt imens borgernes mistillid til myndighederne vokser.

Det altoverskyggende argument, som tilsynet gemmer sig bag, handler om ansvarsfordeling. Danske Bank har hovedsæde på Holmens Kanal, men hvidvasken foregik i Estland, og er dermed esternes ansvar.

Den ansvarsfordeling er næppe så soleklar, som tilsynet ønsker.

Den estiske tilsynschef Kilvar Kessler leverede i hvert fald et syrligt modsvar få timer efter, at redegørelsen blev offentliggjort: Man »glædede« sig da over den entydige konklusion, fordi »den klarhed har vi ventet på i nogle år.« Men esterne afviste også ansvarsfordelingen. De fleste europæiske tilsynsmyndigheder tolker reglerne om hvidvask modsat, skrev esterne. Det er altså myndighederne i hjemlandet - Danmark - som har tilsynsansvaret.

Finanstilsynet måtte ud i en feberredning. Man var »uforstående« overfor esternes kritik og ville kontakte esterne »med henblik på nærmere at forstå« deres position, lød det i en pressemeddelelse.

Slagsmålet har været pinligt, nærmest amatøragtigt at følge. Tænk hvis politiet i fuld offentlighed sloges om ansvaret for at opklare grænseoverskridende kriminalitet.

Der er også en interessant krølle på tilsynets argument. Finanstilsynet skriver nemlig, at man i Danmark har tilsynsansvaret på koncernniveau. Det forstås her som koncernledelsen, bankens retningslinjer for bekæmpelse af hvidvask, og hvordan man holder øje med, at filialerne efterlever deres ansvar. Det håndterede man helt konkret ved at spørge ledende Danske Bank-folk i Danmark om problemerne i Estland, fordi man flere gange blev advaret.

Tilsynet siger, at man på den ene side har været fejlfri, men at man samtidig vil lave det meste om. Det svarer til, at en fodboldtræner taber 6-0 i weekenden, siger til pressen at alt gik efter planen, hvorefter træneren ændrer hele startopstillingen til næste søndag.

Magnus Barsøe, debatredaktør

I dialogen med Finanstilsynet forsikrede Danske Bank om, at man havde lavet forbedringer og havde styr på problemerne. Men hvis tilsynet dermed føler sig ført bag lyset, hvorfor har man så ikke politianmeldt de pågældende for at vildlede? Og som CBS-professor Ole Risager rigtigt skriver, hvordan harmonerer denne mere eller mindre bevidste vildledning med reglerne om hæderlighed i bankens øverste ledelse?

Helt paradoksalt bliver det til sidst i redegørelsen, hvor tilsynet oplister 23 anbefalinger, herunder en merbevilling på knap 290 mio. kr. over de næste fem år. Tilsynet siger dermed, at man på den ene side har været fejlfri, men at man samtidig vil lave det meste om. Det svarer til, at en fodboldtræner taber 6-0 i weekenden, siger til pressen, at alt gik efter planen, hvorefter han ændrer hele startopstillingen næste søndag. Det giver ingen mening.

Sandheden er, at det vil være helt uacceptabelt, hvis redegørelsen bliver det sidste punktum i forsøget på at afklare tilsynets rolle, ansvar og svigt. Danskerne fortjener klare svar i den største erhvervsskandale i moderne tid. Vi har brug for, at politikerne nedsætter en uafhængig gruppe af eksperter til at granske hele forløbet.

Magnus Barsøe er debatredaktør og vært på Finans’ podcast, Bundlinjen. Følg ham på @MagnusBarsoe.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også