Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hører I også til de virksomheder, der ikke får nok ud af den digitale transformation?

Digitalisering handler om at forstå, hvordan teknologien ændrer forudsætningerne for, hvordan man driver forretning, skriver forretningsudvikler.

Artiklens øverste billede
Foto: The Washington Post by Adam Glanzman

Digital transformation er et af de mest slidte businessbegreber i øjeblikket. Det betyder grundlæggende, at ny teknologi som fx kunstig intelligens, robotter, selvkørende biler eller augmented reality stormer ind alle vegne i virksomhedernes forretningsområder. Det fører til et væld af muligheder, forandringer og trusler.

Mange virksomheder oplever, at de ikke får nok ud af den transformation. For nylig viste en undersøgelse, at kun 16 procent af de adspurgte virksomheder oplever, at den digitale transformation øger deres performance på bundlinjen. Og det er der en god grund til.

Det er en udbredt misforståelse, at digital transformation kun handler om teknologi, og hvordan virksomheder implementerer teknologien. Det gør det ikke. Digitalisering og digital transformation er en kontinuerlig proces, som man ikke bliver færdig med. Det handler om at forstå, hvordan teknologien ændrer forudsætningerne for, hvordan man driver forretning og den måde, man forstår kunder, partnere og medarbejdere på.

Uber, Airbnb og den type platformsvirksomheder er gode eksempler. Men den vækst og ændring i markedssituationen, som begge virksomheder har skabt, er ikke noget, som har været initieret af deres grundlæggere. De forstod derimod at smartphones gav mulighed for at udveksle varer og tjenester og reagerede ved at udvikle nye tjenester.

Og hvordan forbereder man sig på noget, der er uforudsigeligt? Som Mike Tyson meget rammende sagde, så har man en plan lige indtil man får et gok i nøden. Planen overlever sjældent det første møde med virkeligheden. Derfor kræver det, at man har nogle ledelsesmæssige værktøjer til at navigere i det her.

Den amerikanske professor i antropologi Lucy Suchman har et meget godt billede, hvor et hold forud for en raftingtur ned ad floden planlægger turen ud fra de forhindringer de forventer at møde. Alle får en fælles forståelse af, hvad der forventeligt kommer til at ske på turen. I det øjeblik holdet kaster sig ud i båden på floden, viser det sig, at der er brug for at gøre ting, som man ikke på forhånd havde planlagt: Strømmen var stærkere end forventet, vandet lavere, vinden hårdere osv. Planen ryger, når den møder virkeligheden. Men planlægningen har været uundværlig. Den giver nogle forudsætninger for at kunne agere ud fra fælles udgangspunkt og den situation, man er i.

Og det er samme tankegang, man skal have inkorporeret i ledelsen og organisationen. Der er godt, at man planlægger, men når man går i gang med at udføre, så skal man kunne handle. Det kan godt være, at man har en strategi for ens produkter. Men lige pludselig viser det sig, at to konkurrenter har lanceret et produkt, som man troede man skulle til at lave. Så skal man kunne sadle om og eventuelt rykke hurtigere end planlagt.

Det gælder ikke kun på produktniveau. Man skal også have en strategisk omstillingsparathed eller ”business agility”, som det populært hedder, for hele forretningen. Det handler om evnen til at opfange forandringer i de forretningsmæssige omgivelser, internt som eksternt. Se på omverdenen, og vær god til at analysere den, fx med data.

Det handler om evnen til at træffe de bedste beslutninger baseret på de “signaler” man opfanger. Og man skal besidde evnen til at kunne handle, hurtigt og effektivt – med afsæt i planen og i situationen.

Digitaliseringen har stået på i mere end 30 år, og nu er vi så gennemdigitaliserede, at vi for alvor oplever de forandringer, der følger med. Jo bedre du trives i de forandringer, des bedre er du rustet i den digitale transformation. Det er i det kontinuerlige samspil mellem teknologi, organisation og forretning, at den succesfulde digitale transformation skabes.

Af Rasmus Bækby, digital forretningsudvikler på Alexandra Instituttet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.