Forskellen på industrien og landbruget? Det er høreapparatet

Samme dag, som Dansk Industris formand, Lars-Peter Søbye, opfordrede flere erhvervsfolk til at gå ind i samfundsdebatten, truede Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, Venstre med, at mange landmænd ville undlade at stemme ved det kommende folketingsvalg. Af vrede og frustration.

Jørgensen og Bæredygtigt Landbrug er særligt de store landmænds talerør. Godsejernes og proprietærernes. Torsdag den 13.februar 2019 erklærede han sin udtalte mistro til, at Venstre stadig er landbrugets parti. Det har han gjort før. I 2018 blandt andet 28. oktober og 7. november.

Søbye er talsmand for Dansk Industris medlemsvirksomheder. Torsdag den 13. februar 2019 udpegede han ”fuldstændigt uacceptable eksempler på, at man ikke har drevet virksomhed på en ordentlig måde”. Blandt andet landede hans finger på Danske Bank og Falck. Her appellerede Søbye til, at flere erhvervsledere gik ind og tog del i samfundsdebatten. Fordi dårlige enkeltsager, der drives frem af sociale medier, ellers kom til at dominere billedet af erhvervslivet.

Visible difference?

Mon ikke.

Jørgensen er opfyldt af harme. Onde tunger vil sige: På halvpermanent basis. Bæredygtigt Landbrug ser, meget groft sagt, en verden omkring sig, der er fyldt af uforstand i forhold til landbrugets sande vilkår og utidig indblanding fra bymennesker, naturfredningsfolk, embedsmænd, forskere, venstreorienterede og økoromantikere. Omgivet af fjender og tåber forsvarer Jørgensen de trængte landmænd.

Søbye er opfyldt af et ønske om dialog. Onde tunger vil sige: Ud fra foruroligelse. På vej ind i en valgkamp står hans medlemmer, meget groft sagt, med nogle mærkesager fra planeten Mars: Lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft og et lavere skattetryk. Det er udmærkede mærkesager. De har bare ikke en chance i dansk politik anno 2019. Derfor må Søbye udvikle en ny platform, der kan binde erhvervslivet sammen med det brede Danmark. En begyndelse er, at få flere topledere ind i debatten om hvordan samfundet skal indrettes.

Sådan repræsenterer de to organisationsformænd to forskellige måder at prøve at få omverdenen i tale på. Den ene truer med at brænde en bro ned. Den anden appellerer til at bygge en bro op. Toeren er tilfældigvis samtidig direktør for ingeniør- og rådgivningsfirmaet COWI.

Den ene formand giver harme, vrede og temperament plads i sine udmeldinger. Talsmanden personificerer ganske overbevisende de overskrifter, som Bæredygtigt Landbrug har på sin hjemmeside i disse dage: Et ministerium beskyldes for at manipulere, en flok politikere beskyldes for at lave ”valgplat”, og nogle embedsmænd beskyldes for at vildlede. Hjemmesiden syder og sprutter som flæsk på en varm pande.

Den anden formand er kontrolleret og analyserende. Talsmanden rækker ud til omverdenen ved at give en indrømmelse: Der har været handlet forkert og uordentligt i dansk erhvervsliv. Indrømmelsen skal bane vejen for forståelse for hans organisations synspunkter. Strategien er klassisk. Og belejligt nok er de to syndere, han peger på, ikke medlemmer af Dansk Industri, men af henholdsvis Finans Danmark og Dansk Erhverv.

Der er ingen tvivl om, hvem af de to talsmænd, der står til at vinde konkurrencen om sympatipoints i offentligheden. Det gør Søbye. Han kan kommunikationshåndværket. Men om han egentlig har en ret meget nemmere sag end Jørgensen, er et åbent spørgsmål. Der er som bekendt 179 medlemmer af folketinget. Hvis man beder dem af de 179 række en finger op, som vil åbne grænserne for markant mere udenlandsk arbejdskraft og sætte skatterne markant ned, er optællingen hurtigt overstået. Optællingen går også hurtigt, hvis man skal tælle fingre, der vil stemme for markant mindre offentlig regulering af landbruget og markant mere fokus på produktion.

Hvad er så forskellen? Det er høreapparatet.

Hvis man som organisation indgiver en kollektiv trussel om at afstå fra at stemme - for at få sine synspunkter igennem - så har man slukket for høreapparatet. I et parlamentarisk demokrati er der ingen, der får lavet love om og ændret rammevilkår ved at melde sig ud af den store samfundssamtale. Ingen. Tåberne og fjenderne forsvinder ikke af at slukke for lyden. Og for vennerne bliver man en klods om benet. Punktum.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.