Det er dybt skadeligt for væksten, at vi uddanner så få indenfor naturfag

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Hvorfor er der et sekund mellem tik-tak? Det kan jeg huske, at jeg som dreng undrede mig over. Så jeg skilte vores vækkeur ad. Jeg ville se, hvordan det hang sammen. Uden for mit barndomshjem lå Danfoss’ vidtstrakte fabrikker. Et industrielt eventyrland skabt på et fundament af en grundlæggende interesse og passion for teknik.

Men det var først, da jeg selv skilte uret og så, hvordan den lille uro indeni fik uret til at slå i takt, at jeg blev ramt af denne her fascination af teknikken. Det var denne her wow-oplevelse af: Nå, er det ikke andet?

Pludselig fik jeg forståelsen for noget helt nyt. En oplevelse, der satte sig fast og siden har været med til at forme mit liv. Den slags wow-oplevelser under jeg nutidens børn og Danmark.

For det er netop den slags øjenåbnere, der giver indsigt i teknikkens tilsyneladende mysterier og giver børn og unge lyst til at fordybe sig i naturvidenskaben. Måske får man bare en vigtig forståelse for teknikken, måske bliver man ingeniør, måske entreprenør og starter sin egen virksomhed. Min fars interesse for teknik blev vakt til live i min oldefars værksted, og som ung mand startede min far Danfoss, der i dag har mere end 28.000 ansatte over hele verden. Det er ét eksempel på, hvad naturfag kan føre til.

Naturfag, STEM-kompetencerne (Science, Technology, Engineering & Mathematics), er vores nøgle til at sikre vækst og et rigt samfund for de kommende generationer. En beregning foretaget af World Economic Forum viser, at der for Danmark allerede i 2025 er 87 milliarder kroner at hente ved at udnytte de nyeste teknologier. Derfor ærgrer det mig, at vi uddanner markant færre unge med STEM-kompetencer end de fleste OECD-lande, selvom efterspørgslen på netop teknisk og digital arbejdskraft i Danmark vil stige med 28 procent frem mod 2025.

Vi har brug for, at vores børn og unge engagerer sig i naturfag. For naturfagene er kimen til vækst. For Danmark og for danske virksomheder.

Jeg mener, at engagement vækkes til live af wow-oplevelser. Og hvis vi vil sikre, at vi også har de ingeniører, vi skal bruge i fremtiden, så er vi simpelthen nødt til at gøre naturvidenskab endnu mere spændende – allerede i folkeskolen – hvor man i øvrigt allerede gør en stor indsats.

Børn skal begejstres, for den begejstring giver dem mod på senere at uddanne sig. Problemet er, at teknologien ofte er svær at forstå, selvom vi er omgivet af den. Den umiddelbare uigennemskuelighed betyder, at begejstringen ikke griber børnene.

Derfor er det vores ansvar som voksne og som virksomheder at åbne dørene til teknologiens fascinerende univers for børn og unge, så vi baner vejen for, at de selv finder begejstringen. I Indien har man eksempelvis gennem køleteknologi formået at tredoble bananfarmeres indkomst og nedbringe madspild med 20 procent. Og med teknologiens hjælp har man netop eksporteret de første indiske bananer til Europa. Indien er verdens største bananproducent, hver tredje banan kommer fra Indien, alligevel har vi ikke set dem i Europa før nu.

Det er noget af det, som teknologien kan bane vejen for. Det er da fascinerende.

Af Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss A/S og formand for Tektankens Erhvervspræsidium.