Debat

Ny økonomisk teori kan gavne dansk erhvervsliv

Fremstormende økonomisk teori maner til ro om offentlig gæld og underskud. Dansk erhvervsliv kan se frem til mindre skat, stabile profitter, større arbejdsudbud og øget grøn eksport, når teorien vinder større indpas, skriver statskundskaber.

En økonomisk skole, der ikke er bange for statsgæld, har med stor hastighed kapret den økonomiske debat i USA. Det skyldes særligt, at demokraten Alexandria Ocasio-Cortez trådte ind i Kongressen med et ambitiøst politisk program med bl.a. en green new deal til at transformere den amerikanske økonomi mod CO2-neutralitet.

Hvorfor har hun tiltro til, at USA har råd til hendes politik? Det har hun, fordi hun forstår økonomien gennem modern money theory (MMT), som nu også er brudt gennem lydmuren til den danske offentlighed. Men hvad betyder fremkomsten af MMT for erhvervslivet? Før vi kan forstå fordelene for erhvervslivet, må vi forstå kernen i MMT-argumentet.

Den centrale pointe fra MMT er, at stater med egen valuta ikke kan løbe tør for penge, som husholdninger og virksomheder kan. Vi har alle en forestilling i hovedet om statskassen som en form for sparegris i Nationalbanken, der kan blive tom, hvis ikke der kommer skattekroner i den. Denne forestilling giver anledning til, at man tror, sparepolitik er nødvendigt i nedgangstider. ”For det første er der en regning, vi skal samle op”, som det husholdningsøkonomisk lød i Genopretningspakken fra 2010.

Men når man undersøger, hvordan centralbanker og finansministerier løbende samarbejder, ser man, at centralbanken sørger for at finansiere staten indirekte via de private banker for at neutralisere statsfinansernes påvirkning af pengemarkedet. Som nationalbankdirektør Lars Rohde har sagt: »Vi er jo agent for staten. På den måde kan man også konsolidere statens balance og vores balance.« Det betyder, at statens sparegris ikke kan løbe tør. Dette kaldes valutasuverænitet og manglen på samme var skyld i, at kun eurozonen blev ramt af statsgældskriser efter finanskrisen: Eurolandene bruger nemlig reelt en fremmed valuta.

Valutasuverænitet gør stater frie til at bruge deres finanspolitik til at opnå politiske mål for udviklingen af samfundet i stedet for at forsøge at balancere budgettet. Dette kaldes også functional finance. Den traditionelle husholdningstænkning sender derimod stater på vildføre. MMT viser, at ideen om funktionel finans er husholdningstænkningen overlegen, fordi statens forbrug er kilden til penge, og statens gæld samtidig er borgernes formue. Der skal opkræves nok skat til at undgå inflation, men der er ikke noget, der tilsiger, at det kræver et balanceret budget.

Når MMT-tænkningen vinder indpas i USA, Danmark og vores nabolande, kan dansk erhvervsliv se frem til følgende fordele:

1. Selskabsskatten: MMT har fået et ry for at være venstreorienteret, men de fleste MMT-økonomer går ind for at fjerne denne skat, som ellers er progressives yndlingsskat. Staten har ikke brug for virksomhedernes penge og skatten medfører højere priser, lavere lønninger, udflytning af arbejdspladser, øget erhvervsgældsætning samt incitament til ineffektivitet i form af reklamer og fryns på chefgangen. I stedet skal man i højere grad lægge skatten på fysiske besiddelser, som jord og bolig, samt uønsket adfærd.

2. Stabile profitter: MMT baserer sig på den polske økonom Michał Kaleckis makroøkonomiske profitanalyse til at forstå, årsagssammenhænge i kapitalistiske økonomier og undgå negative spiraler. MMT-økonomer ville på denne baggrund have reageret kraftigere på den økonomiske krise for at stabilisere profitten i økonomien og bevare produktionen.

3. Arbejdsudbud: Et centralt komponent er at indføre en jobgaranti. Alle, der ønsker og evner et job, skal stilles et til rådighed af det offentlige/civilsamfundet. Jobbet skal finansieres af staten, men administreres lokalt, så arbejdsløse kan få en ærlig mulighed for at bidrage til deres lokalsamfund (f.eks. i ældre-, børne- eller naturplejen), indtil den private sektor igen har brug for deres arbejdskraft. Jobgarantien vil medføre, at arbejdsløse ikke mister deres arbejdsevne og psykiske helbred efter en afskedigelse og derfor på sigt føre til en markant udvidelse af arbejdsstyrken.

4. Grøn eksport: Hvordan finansierer man den grønne omstilling? Med MMT er vejen banet på globalt plan for at opprioritere den grønne omstilling, hvilket vil løfte den grønne danske eksportsektor til nye højder. Kravet om en green new deal og MMT giver borgerbevægelser ny ammunition til at gennemtvinge en forøgelse af efterspørgslen efter danske produkter.

5. Ro i gaderne: Den nye tilgang til økonomsk politik giver en fornyelse af den demokratiske samtale i de vestlige demokratier. Befolkningerne er slidt ned af nødvendighedens politik, hvor finansministeriernes husholdningsøkonomi dikterer permanente sparekrav, færre sociale rettigheder og en målsætning om at bevare arbejdsløshed. MMT muliggør en videreudvikling af den danske form for kapitalisme, hvor man investerer i hinanden og deles om de realiserede goder. Dette er hemmeligheden, hvis man vil sørge for, at de gule veste bliver i bilernes bagagerum.

Asker Voldsgaard, cand.scient.pol. og næstformand i Rethinking Economics Danmark.

BRANCHENYT
Læs også