Debat
0

Nykredit-top fedtes ind i Nordea-skandale

Nordeas voksende hvidvaskskandale risikerer at få større personlige konsekvenser herhjemme end Danske Banks

Nordeas ulmende hvidvaskskandale i Vesterport-filialen eksploderede i sidste uge med nye afsløringer. Selvom de mistænkelige pengestrømme blegner i forhold til Danske Banks sagskompleks på 1.500 milliarder, så kan skandalen få mere alvorlige konsekvenser herhjemme.

Årsagen kan koges ned til én ting: Alt er foregået på dansk jord.

Danske tilsynsmyndigheder havde ansvaret, dansk politi efterforsker sagen, danske ansatte håndterede overførslerne, og danske bankchefer havde det direkte ledelsesansvar for filialen. Og flere af bankcheferne fra dengang sidder nu på topposter i den danske finanssektor.

Der er stadig en del ubesvarede spørgsmål i skandalen, men omridset er allerede grumt: Fra 2004 til 2014 susede værdier for mindst 3 mia. kr. igennem Nordea-afdelingen på Vesterbrogade 8, uden at nogen tilsyneladende stoppede pengestrømmen.

Samtidig begynder mængden af møgsager at tegne et billede af en rådden kultur i Nordeas danske forretning. I et andet sagskompleks er det kommet frem, at banken fra 2013 til 2015 leverede euro for knap 1,5 milliarder kroner til fire vekselbureauer på Nørrebro, som ifølge politiet fungerede som hvidvaskcentraler for kriminelle – herunder hashhandlere med forbindelse til Pusher Street.

I en af sagerne sparkede Jyske Bank et vekselkontor på Nørrebrogade på porten efter mistanke om hvidvask, men Nordea fortsatte leverancerne på i alt 686 millioner kroner. Omkring 97 procent af beløbet blev leveret i de berygtede 500-eurosedler. Denne seddeltype er nu helt udfaset på grund af risikoen for netop hvidvask.

Bagmandspolitiet ser også med stor alvor på skandalen i Vesterport-filialen. Ifølge Finans’ oplysninger afviser politiet at indgå et forlig og ønsker at hive banken i retten. Man må formode, at politiet står med en stærk sag, som man vil bruge til at presse strafferammen for hvidvask til det yderste.

Det giver ingen mening, hvis man aflønnes for at tage ansvar, men at man så undgår ansvar, når skandalerne rammer.

Og det er her, at skjorten begynder at stramme om halsen på tre af de mest magtfulde i den danske finanssektor. Nordea-sagen trækker nemlig tråde til topledelsen i Nykredit, landets største udbyder af realkreditlån.

Den første er topchef Michael Rasmussen. Han var øverste chef for den danske Nordea-forretning fra 2011 til 2013. Den nu 54-årige Rasmussen sad faktisk i koncerndirektionen helt tilbage fra 2008 og var dermed en del af bankens topledelse i årevis, indtil han i 2013 rykkede over til Nykredit.

Rasmussen repræsenterer nu den finansielle sektor som formand for lobbyorganisationen Finans Danmark. I december holdt han den historiske 'undskyldningstale', hvor han opfordrede den finansielle sektor til selvransagelse og slog fast, at »vi skal aldrig sætte profit før etik.« Nu rejser Nordea-sagen alvorlige spørgsmålstegn ved Rasmussens eget moralske kompas og dømmekraft.

Den anden i Nykredit-toppen er den 54-årige Anders Jensen. Jensen var ansvarlig for Nordeas danske bankvirksomhed fra 2008 til april 2013 og havde dermed det direkte ledelsesansvar for Vesterport-filialen. Nordea lukkede først den skandaleramte afdeling for udenlandske rigmandskunder i august 2014 – efter Jensens afgang.

Og hvem overtog efter Jensen? Det gjorde den tidligere departementschef i Finansministeriet, David Hellemann. Hellemann var bankdirektør i knap to år, indtil han skiftede over til posten som finansdirektør i Nykredit, hvor han sidste år tjente lidt over otte millioner kroner. Det samme som Anders Jensen.

Det magtfulde trekløver har i varierende grad haft et direkte ledelsesansvar i Nordea, mens møgsagerne stod på. Hvorfor gjorde man ingenting? Hele ideen med, at topledere får en guldrandet lønpakke, er jo netop, at de står til ansvar for både gode og dårlige beslutninger. Det giver ingen mening, hvis man aflønnes for at tage ansvar, men at man så undgår ansvar, når skandalerne rammer.

Bagmandspolitiet kigger sandsynligvis først på banken. Derefter kigger man på, om enkeltpersoner kan drages til ansvar. Om der kan rejses et straffeansvar, må politiet naturligvis vurdere. Men Nykredit-toppens rolle i Nordea bør som minimum stille spørgsmålstegn ved, om de tre lever op til Finanstilsynets regler om hæderlighed, når man skal bestride topposter i den finansielle sektor.

Det kan nemt blive et alvorligt efterspil for Nykredits magtfulde trekløver.

Magnus Barsøe er debatredaktør og vært på Finans’ podcast, Bundlinjen. Følg ham på @MagnusBarsoe.

BRANCHENYT
Læs også