Regeringen mangler milliarder i sin stort anlagte sundhedsreform

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Regeringen og Dansk Folkeparti forhandler i øjeblikket om en ny sundhedsreform. Selvom udspillet indeholder en nærhedsfond på seks mia. kr., vil sundhedsområdet mangle finansiering de kommende år.

Det skyldes dels, at de seks mia. kr. ikke er nye penge, men kommer fra besparelser på regionerne og puljer man allerede har afsat på finansloven og dels, at det vil kræve store investeringer i sundhedsvæsenet, hvis det skal følge med det stigende pres fra en hastigt aldrende befolkning.

Konsekvensen af den politik, regeringen lægger op til, er velfærdsforringelser – også inden for sundhed.

Frem mod 2025 vil befolkningsudviklingen med flere børn og ældre give et øget pres på sundhedsområdet. Hvis sundhedsområdet skal følge med demografien, skal det offentlige forbrug - alene til sundhedsområdet – vokse med 12,5 mia. kr. Regeringen har afsat 11-11,5 mia. kr. til al offentligt forbrug (her ser vi bort fra løftet i forsvarsudgifterne). Så selv hvis regeringen bruger alle de offentlige forbrugskroner på sundhed, mangler der fortsat penge til, at serviceniveauet i sundhedsvæsenet kan følge med befolkningsudviklingen.

Hvis hele det afsatte beløb til offentligt forbrug anvendes på sundhed, er konsekvensen samtidig, at der ikke er penge tilbage til at dække det demografiske pres på andre områder i den offentlige sektor. Børnepasning, skoler og øvrig ældrepleje vil dermed have udsigt til forringelser i forhold til i dag, fordi antallet af brugere (både børn og ældre) stiger, uden at de får flere ressourcer.

Hvordan kan det være, når nu man har introduceret en nærhedsfond på seks mia. kr.? Det skyldes, at fonden ikke løfter den samlede ramme for det offentlige forbrug, viser et svar fra finansminister Kristian Jensen til sundheds- og ældreudvalget. Pengene i fonden kommer nemlig fra puljer, der allerede har været afsat på finanslovene, og de er dermed allerede indregnet i det offentlige forbrug.

Derudover regner regeringen med at kunne frigøre ca. 1,5 mia. kr. i administrative besparelser ved at nedlægge regionsrådene. De 1,5 mia. kr. er penge, vi allerede bruger i dag. Om man overhovedet kan frigøre så mange penge ved at nedlægge regionsrådene, er i øvrigt forbundet med stor usikkerhed. Der skal nemlig samtidig oprettes 21 sundhedsfællesskaber rundt om i landet, hvilket næppe er helt billigt at gøre.

Den sidste del af fonden er penge, som skal bruges til at bygge sundhedshuse. Også disse kommer fra midler, man allerede har afsat til offentlige investeringer.

Samlet er der med fonden ikke afsat en eneste krone mere til velfærd. Regeringen ryster pengeposen, men der kommer ikke nye mønter i. Konsekvensen er, at danskerne står over for velfærdsforringelser de kommende år – også på sundhed.