Debat
0

Gulddrenge er ingen redning

Her er den nedslående sandhed om aktiemarkedet, som du bør vide, før du spilder dine surt opsparede penge: Der er uendeligt få "gulddrenge", der kan slå markedet, og dermed er deres millionhyre værd

Når du interesserer dig for investering, har du helt sikkert hørt nogen prale med deres gode næse for aktieinvesteringer, eller du har hørt andre blive omtalt som dygtige investorer – eller spekulanter.

Og så tænker du: Jeg skal bare gøre som de dygtige. Jeg skal kopiere dem, for de kan åbenbart et eller andet, som andre ikke kan. Det passer ikke. På aktiemarkedet er der meget, meget sjældent nogen, som er dygtige i den forstand, at de systematisk, år efter år, over lang tid, er i stand til at slå markedet og få afkast, som er bedre end gennemsnitlige.

Jeg skal ikke bebrejde dig, hvis du har ligget under for myten om de ”dygtige” investorer. Somme tider tror branchens egne folk på myten. Så hvad er mere naturligt end at headhunte nogle af konkurrenternes investeringsfolk, som man anser for at være dygtige? Det vil i denne forstand sige dem, der de seneste år har vist de højeste afkast. Også selvom at det nærmest er umuligt at identificere, om de høje afkast skyldes tilfældigheder eller talent.

Problemet er jo, at ingen ønsker at headhunte dem, man anser for at være dygtige, betale en høj pris for dem og så bagefter konstatere, at de er middelmådige og leverer tilfældige afkast. Derfor headhunter man efter myten om de dygtige ”gulddrenge”.

I januar 2015 kunne aviserne fortælle, at ”Gulddrenge skal genrejse Danica”, og selskabet havde tilsyneladende hentet nogle af branchens dygtigste hoveder. Efterfølgende har der ikke været håndfaste indikationer på, at netop dette selskab har leveret de højeste afkast, nok nærmere omvendt.

Jeg ønsker på ingen måde at hænge ét pensionsselskab ud. Min eneste pointe er, at man overhovedet ikke kan forudsige fremtidens afkast ved at se på fortidens afkast. Og derfor kan pensionsselskaber, banker eller andre forvaltere heller ikke hæve deres afkast ved at snuppe dygtige folk fra konkurrenterne.

Afkast på investeringsafkast er og bliver langt hen ad vejen tilfældigheder, fordi de dygtige folk bytter aktier med andre dygtige folk i et stort nulsumsspil. Derfor kan det let tænkes, at et selskab, der gennem et eller flere år har klaret sig dårligt, vil klare sig særdeles godt i år.

Der er såmænd andre eksempler. En analyse bragt i Journal of Finance indikerer, at de investeringsfolk, man fyrer, klarer sig ligeså godt og nogle gange bedre, efter at man har fyret dem, end dem, man ender med at hyre. Så hele øvelsen med at headhunte er nytteløs, måske endda destruktiv.

Omkring årtusindskiftet havde en udenlandsk storbank i Danmark en aktieanalytiker ansat, som syntes at være en moderne Midas, en mand, som kunne forvandle alt til guld. Man endte med at give ham hans egen, helt personlige investeringsafdeling, som blev døbt i retning ”N.N.’s Favoritter” (Jeg skriver ”N.N.”, fordi jeg ikke vil hænge nogen ud), og aviserne skrev artikler med overskrifter som ”N.N. er guld værd”.

Det gik, som det måtte gå: Afdelingen endte efter nogle år med at blive lukket. Man kan hverken forudsige eller headhunte sig til ekstra afkast.

BRANCHENYT
Læs også