Trump er stadig lige impulsiv, inkonsistent og inkompetent

Den amerikanske præsident Donald Trump har på trods efterretninger om, at Nordkorea stadig har ambitioner om at udbygge atomprogrammet, opretholdt forsonligheden over for diktaturstatens leder, Kim Jong-Un.

I handelsforhandlingerne med Kina presser præsidenten ifølge kilder på for at lande en aftale. Indholdet er som i andre sammenhænge ikke det afgørende. Det kunne antyde, at Trump begynder at forstå risikoen for både amerikanernes vækst og sikkerhed ved den aggressive stil i udenrigs-, sikkerheds- og handelspolitiske spørgsmål. Er det tegn på, at præsidenten er modnet i rollen og forstår alvoren bag sine beslutninger? Nej, desværre peger præsidentens budgetudspil og valg af et nyt centralbanksmedlem på, at Trump er lige så impulsiv som altid.

Trump nominerede for to uger siden et nyt medlem til den amerikanske centralbanks ledelse. Kandidaten, Stephen Moore, som skal godkendes af kongressen, vandt så vidt vides præsidentens gunst, efter han i en klumme nedgjorde den siddende formand, Jerome Powell. En formand som Trump er træt af og før jul overvejede at fyre, selvom han selv ansatte ham for kun halvandet år siden. Centralbankens forfatningsmæssige uafhængighed gør heldigvis den øvelse vanskelig. Her som i så mange andre forhold irriteres Trump af de besværligheder, som forfatningen byder ham. Udpegelsen af den fagligt aldeles uegnede Moore kan måske i den forbindelse ses som en art femtekolonnevirksomhed – et indirekte internt angreb som erstatning for afskedigelsen af Fed-chefen.

Det er ikke kun i forhold til Fed, at Trumps kurs bekymrer. Præsidenten lancerede for nylig sit budgetudspil som startskud på den proces, der burde afsluttes inden det nye finansår begynder i oktober. Trumps udspil peger i alle mulige retninger. Der skæres ned på områder, som Trump tidligere har fredet, fx sundhedshjælp til ældre og lavindkomstgrupper. Forskningsområder som fx kunstig intelligens, som præsidenten har fremhævet i konkurrencen med Kina, mister midler, mens den militære indsats uden for USA’s grænser opskaleres betydeligt. Der skæres også i uddannelse.

Foruden at være i fuldstændig modsætning til en række af præsidentens tidligere løfter og udmeldinger, så vil den aktuelle prioritering uden tvivl forstærke den ulighed, der allerede bidrager til at splitte det amerikanske folk på midten, og som skader væksten i landet. En del af begrundelsen bag nedskæringerne på sociale bidrag finder man i landets voldsomme budgetunderskud. Et underskud, som er resultatet af skattemæssige gaver til erhvervslivet og topindkomstgrupper, hvis væksteffekter, som ventet, har vist sig beskedent. Underskuddet fremføres som begrundelse for at skære i de ydelser, der allerede i forvejen ligger langt under niveauerne i andre vestlige lande. Som kronen på værket ønsker Trump flere penge til den mur, som ethvert fornuftigt menneske kan se alene er et ekstremt bekosteligt symbol at gå til valg på.

Det positive er, at hele miseren i store træk er spil for galleriet. Størstedelen af budgettet har ingen gang på jord under et demokratisk ledet repræsentanternes hus. Tilbage står eksemplerne ovenfor som bekræftelse på, hvor impulsiv, inkonsistent og inkompetent verdens mægtigste mand desværre stadig fremstår.