Debat

Gavner EU virkelig dansk erhvervsliv?

Traditionelt har dansk erhvervsliv bakket begejstret op om EU. Men der er faktisk mange gode grunde til at være skeptisk overfor de rigide EU-regler, der stiller små danske virksomheder i en svær position

Direktøren, jeg talte med i januar, ønskede meget symptomatisk at være anonym. Det siger desværre meget om den ofte polariserede debat, vi har om EU. Men de problemer, han oplever, er både substantielle og grelle. Der er alt mulig grund til at lytte til hans nuancerede EU-skepsis.

Det drejer sig i første omgang om standardisering. Det lyder umiddelbart ganske tiltalende. Reglerne gør, at et produkt skal leve op til en række EU-standarder, så det kan bruges over hele unionen. Det giver et større marked for udbyderne, og gør det nemmere for den enkelte forbruger. Det lyder som et paradis for alle parter.

Men netop standardiseringsreglerne er dybt betænkelig for dansk erhvervsliv. I et land, hvor erhvervsstrukturen præges af små og mellemstore virksomheder, er standardisering dybt betænkeligt. Det betyder nemlig, at når et nyt produkt lanceres, skal det leve op til en række standarder. Det koster ressourcer at få godkendt og kræver ofte også avanceret konsulentbistand i forbindelse med udvikling af produktet. For en lille dansk virksomhed kan disse udgifter til et nyt produkt hurtigt blive så store at udviklingen må opgives. For en større tysk elektronikkoncern vil det tilsvarende være ubetydeligt.

For de allerstørste virksomheder er standardiseringsregler et effektivt værn mod disruption. Det lægger en effektiv dæmper på den lille virksomhed, der pludseligt kan udfordre de store. Det forhindrer også, at et produkt i første omgang kan tilpasses det hjemlige marked og herefter skaleres ud til eksportmarkederne. Det er ganske logisk, at de store virksomheder er højlydte tilhængere af unionen, når vi ser på dette konkrete eksempel. Men fra dansk side bør der være alvorlig grund til bekymring, når vores erhvervsliv mest består af små og mellemstore virksomheder.

Men som helhed er der for nylig også kommet bekymrende udmeldinger, endda fra Danmarks egen statsminister. Lars Løkke Rasmussen har offentlig meddelt, at han som en del af sin åbenlyse begejstring for unionen ønsker en fælles nedre grænse for selskabsskatten på europæisk plan. Og det er, for både små og store danske virksomheder et dybt betænkeligt tiltag. For dermed bestemmer unionen, at virksomhederne skal aflevere en given del af deres overskud til staten. Velkendt er det i øvrigt, at dette er mest skadeligt for virksomheder i vækstfasen, ligesom vores hjemlige mindre virksomheder ikke har samme muligheder for at sende deres overskud i ly til områder udenfor unionen. Det vil altså ramme vores mindre virksomheder hårdest.

Dansk erhvervsliv er ikke ubetinget bedst tjent med EU. Derfor skylder vi os selv i forbindelse med brexit og det kommende valg til parlamentet at stille os langt mere kritisk overfor projektet.

BRANCHENYT
Læs også