Den fejlbarlige bygning ved Østerport Station er et sandt mesterværk

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Når man fejler i Danmark, kan man som regel godt regne med, at man bliver hængt ud i offentligheden. Det er nærmest præmissen blandt danskere: Hvis nogen forsøger sig med noget uden for den drønkedelige konformitet, så skal man indædt kritisere – og allerhelst med store ord. I den sammenhæng er den nye bygning ved Østerport Station et pragtfuldt eksempel på, hvor snæversynede og hånlige vi som smålige danskere føler os berettigede til at være.

Der er skrevet et utal af artikler i hvilke den nye bygning stemmes ude. Kritikere har mobbet bygningen med øgenavne som ’Flødeskumsfortet’ og sagt, at det minder om et vagttårn fra Berlinmurens tid. Hvor er vi dog traditionelle, konservative og idéforladte i Danmark. Bygningen står måske netop i skærende kontrast til den tudsegamle station af én årsag: Den er et symbol på nytænkning.

Den er måske ikke den kønneste og kan måske virke malplaceret, men den er også et eksempel på, at man kan prøve nye ting, gå andre veje og turde satse. Noget, som vi danskere nærmest afskyer. Så selvom bygningen for nogle er en øjebæ, er den også en form for fæstningsværk fra fortiden udført i moderne stil. Den bliver en spydspids for fremtiden og minder os alle om dem, som tør at tænke nyt og gøre alvor af det. Nogle gange brænder de nallerne, men de former fremtiden.

I Danmark er vi kendt for mange fænomenale bygningsværker, og det er selvsagt naturligt, at der sker fejl, når det gælder eksperimenterende arkitektur. Fejlkulturen i Danmark er tæt på nultolerance, og instinktiv latterliggørelse følger som regel med i kølvandet. Men kritikerne skal vide, at det er dem, der er blinde over for fremtidens muligheder. Vi skal i Danmark være langt bedre til at omfavne dem, som tør at fejle, og give plads til disse eksperimenter, hvis vi ønsker at være en innovativ og kreativ nation, som er allerlængst fremme.

Jeg er endt med at blive helt glad for lagkagehuset eller flødebollefacaden. Den minder mig om de mennesker, der åbenlyst går længere end masserne og gerne stiller sig op på en ølkasse for at se ud over småligheden. Og så har jeg hørt, at der er et træningscenter af højeste kvalitet i bygningen. Endnu en god grund til at glæde sig til åbningen af denne indbydende lækkerbisken - et sandt mesterværk på Østerport Station.