Debat
0

Kunderne i investeringsforeninger efterlades ude i regnen

Har du styr på alle de omkostninger, som investeringsforeningerne opkræver? Det burde være let, men sandheden er, at det er næsten umuligt at gennemskue

I øjeblikket modtager danske bankkunder og kunder hos formueforvaltere oversigter over deres samlede investeringsomkostninger. Men kan man få for mange tal? Tja, det kan man godt. Hvis tallene ikke viser det, man tror, så gør de mere skade end gavn. Det er lidt som at forlade huset en regnvejrsdag med en hullet paraply; man tror man er dækket, men man bliver våd alligevel, og uden at være klædt på til det.

Sidste år begyndte investeringsforeningerne at oplyse om indirekte omkostninger, som ikke indgår i det såkaldte ÅOP-tal (årlige omkostninger i procent). Det er sig selv bemærkelsesværdigt, for Konkurrencestyrelsen lagde allerede i 2006 op til, at de indirekte omkostninger skulle medtælles: »Branchen bør i stedet være enige om at samle omkostningerne i ét enkelt nøgletal … som indeholder alle omkostningerne ved køb af investeringsforeningsbeviser,« skrev styrelsen, og den kom med et forslag til, hvordan det kunne gøres. Men det blev ikke fulgt.

Over ti år skulle der gå, og til sidst vred Finanstilsynet og Erhvervsministeriet armen rundt på investeringsforeningerne, som lovede, at de fra 2018 ville oplyse de dengang skjulte omkostninger som et tillæg til ÅOP. Bemærk ordet ”tillæg”, det er væsentligt. Hvorfor ikke bare ét enkelt tal som Konkurrencestyrelsen anbefalede? Ligesom at prisen i supermarkedet er inklusive den moms, man - som de indirekte investeringsomkostninger - ikke slipper for.

Men de nye regler kom formentlig efter, at de nye MIFID II regler fra EU gjorde, at de indirekte omkostninger skulle frem i lyset. Så på en eller anden måde skulle enten bankerne og andre forvaltere eller foreningerne vise omkostningerne. Når nu der skulle et armvrid til for at få de omkostninger frem, så tænker jeg, at det er sundt at være skeptisk – kommer alt nu på bordet?

Det går ikke så godt med det, er vores vurdering, og den vurdering står vi tilsyneladende ikke alene med. Vores rolle er bl.a. at vurdere investeringsprodukters omkostninger, fordi det betaler vores kunder os for. Er tallene ikke retvisende ender vi med at tage dårlige investeringsbeslutninger. Det er en af grundene til, vi laver vores egne analyser af investeringsprodukter.

Her er nogle af vores observationer:

  • En del fonde har angivet deres indirekte omkostninger til at være nul, selvom de handler, og det netop er handel, der udløser indirekte omkostninger
  • Vi har set blandede fonde der har højere omkostninger end deres underliggende markeder/fonde fra samme fondsudbyder
  • De indirekte omkostninger virker det hele taget lave…

Det burde være ret indlysende, at der er noget helt galt her.

Kort og godt: Investorerne har ikke fået dækkende oplysninger; de er i overført betydning efterladt ude i regnen. Heldigvis kommer der ny, skrap EU-regulering fra næste år, som yderligere skærper investeringsforeningernes oplysningspligt. Det glæder jeg mig til at se virkningen af.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også