Debat
0

Udenlandsk arbejdskraft har været helt afgørende for Danmarks opsving

Vi ville aldrig have haft det solide og balancerede opsving herhjemme, hvis ikke det havde været for de tusinder af udlændinge, som er kommet til Danmark for at arbejde de senere år.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea.

Så er valgkampen for alvor skudt i gang. Både den til Europa-Parlamentet og den til Folketinget, som for første gang nogensinde afvikles på Grundlovsdag den 5. juni.

Valgene kommer på et tidspunkt, hvor der er stor usikkerhed om den økonomiske og politiske udvikling. Den herskende liberale verdensorden udfordres af nye politiske strømninger, globaliseringen er gået i stå. Brexit har rystet Europa, USA’s præsident tordner mod de multilaterale institutioner, og handelskrigen har ramt verdenshandelen hårdt. Det giver anledning til usikkerhed og tilbageholdenhed om fremtidige investeringsbeslutninger og har bl.a. ført til en betydelig afmatning i europæisk økonomi, som Danmark dog indtil videre er gået fri af.

At det fortsat går så godt herhjemme, hvor beskæftigelsen sætter ny rekord måned for måned, er måske årsagen til, at væksten ikke er et centralt tema i valgkampen, der domineres af mere strukturelle emner som udlændingepolitik, velfærd, pension og klima.

Holdningerne til udlændingepolitikken kan være mange, men det må slås fast, at det stærke og balancerede opsving, som har kendetegnet dansk økonomi over de seneste år ikke havde kunnet lade sig gøre uden tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft fra ikke mindst Central- og Østeuropa. Siden 2011, hvor den frie mobilitet for arbejdskraft fra de nye EU-lande trådte i kraft, er antallet af udlændinge på det danske arbejdsmarked således steget med godt 90.000 personer, og udlændinge udgør nu 10 pct. af arbejdstyrken. Uden denne ekstra ressource ville flaskehalsproblemerne i dag have været langt mere udtalte, og lønstigningstakten markant højere end den er til skade for konkurrenceevnen og de langsigtede vækstmuligheder.

Adgang til kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er i virkeligheden også et væsentligt element i den til tider ophedede debat om fremtidens pensionsalder. De siddende danske regeringer har historisk set været fremadskuende på dette område, hvilket er en væsentlig årsag til, at Danmark i dag har et af verdens bedst udbyggede og bedst finansierede pensionssystemer.

Men alligevel står også vi over for en stigende udfordring med at finansiere fremtidens velfærdssamfund som følge af aldringen af befolkningen. Derfor giver det mening, at pensionsalderen nu indekseres i forhold til den forventede levealder. Men det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt en beregnet pensionsalder på 74,5 år i 2070 er realistisk, og i det hele taget noget at se frem til for de kommende generationer. I hvert fald var »nederen« den eneste kommentar fra familiens yngste på 16, da jeg for nylig præsenterede hende for de kolde kendsgerninger om hendes fremtid på det danske arbejdsmarked.

Pointen er dog, at det simpelthen kræver en anderledes demografisk struktur end den nuværende for at undgå, at pensionsalderen fremover skal hæves gradvist. Så enten skal fertilitetskvotienten, som aktuelt er omkring 1,7 snart stige markant, eller der må importeres endnu mere kvalificeret arbejdskraft for at løse denne udfordring, som Danmark deler med de fleste andre vestlige lande.

Alene i 2018 ødelagde de 10 største klimakatastrofer i verden - fra de vilde skovbrande i Californien, til oversvømmelser i Asien og tørke i Europa - således værdier for næsten 600 mia. kroner.

Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Danmark står naturligvis heller ikke alene med klimaudfordringerne. De har været kendt og diskuteret siden udgivelsen af Limits to Growth i 1973, men er først nu for alvor er rykket helt op i toppen af den politiske dagsorden herhjemme og i udlandet personificeret ved den 16-årige svenske klimaaktivist Greta Thunberg, som troligt fortsætter sin fredagsstrejke fra skolen foran Riksdagen i Stockholm og har mere end 600.000 følgere på Twitter.

Men også erhvervslivet har for alvor sat turbo på udviklingen. Således lancerede medicinalgiganten Novo Nordisk for nylig en ny klimaneutral strategi ”Circular for Zero”, der på sigt fuldstændig skal fjerne virksomhedens klima- og miljøaftryk. Mange institutionelle investorer er også begyndt at opstille mål for, hvor stor en andel af deres investeringer, som skal være grønne eller socialt ansvarlige, og de finansielle tilsynsmyndigheder er i stigende udstrækning begyndt at opfatte klimaet som en af de største risikofaktorer for den finansielle stabilitet. Alene i 2018 ødelagde de 10 største klimakatastrofer i verden - fra de vilde skovbrande i Californien, til oversvømmelser i Asien og tørke i Europa - således værdier for næsten 600 mia. kr. og resulterede i betydelige forstyrrelser i de globale værdikæder.

Også derfor skal klimaet selvfølgelig have en hovedrolle i valgkampen, hvor partierne også kunne slå på, at dansk erhvervsliv har en enormt stærk konkurrenceevne i produktionen af grønne varer og tjenester. For nylig kunne Danmarks Statistik således offentliggøre, at eksporten af grønne varer og tjenester i 2017 beløb sig til ikke mindre end 81 mia. kr. eller godt 17 pct. mere end i 2013. Fortsætter den udvikling, hvilket absolut er realistisk i lyset af klimakrisens globale omfang, kan kimen til et dansk grønt væksteventyr allerede være sået.

BRANCHENYT
Læs også