Debat
0

Danske startups viser vej til bæredygtig vækst

Bæredygtighed er gået fra buzzword til benhård bundlinje. Men vi skal op i et helt andet gear, hvis vi i Danmark skal holde fast i vores grønne førerposition

Da FN lancererer sine verdensmål i 2016 fik erhvervslivet et fælles kompas for bæredygtighed på tværs af sektorer og et nyt vækstværktøj. I dag arbejder alle store danske virksomheder seriøst med bæredygtighed.

Verdensmålene ventes at skabe global vækst på svimlende 80 billioner kroner frem mod 2030 - alene i Danmark skønner man en vækst på 400 milliarder kroner. Men hvis FN-målene skal opfyldes, og hvis danske virksomheder skal få en bid af værdiskabelsen, så kræver det massive investeringer. Vi har brug for flere virksomheder, hvor bæredygtighed udgør en del af kerneforretningen.

Vi har allerede nu en del startups, der rider med på bølgen. Det seneste år er antallet af nordiske såkaldte impact startups fordoblet, og der er knap 650 impact startups i Norden, viser tal fra Danske Bank. Impact startups arbejder for at skabe en social og klimamæssig forandring, samtidig med at man driver en sund forretning. I Danmark drejer det sig eksempelvis om Matter, der arbejder for bæredygtige pensionsinvesteringer. Selskabet Too Good to Go arbejder med at mindske madspild, og Solarsack leverer rent drikkevand til udviklingslande.

Det er især tre af de 17 verdensmål, der leverer vækst til Norden. Nummer tre, der handler om sundhed og trivsel, nummer syv, der går på bæredygtig energi og nummer 12, der handler om ansvarligt forbrug og produktion. Det er særligt det sidste, som danske startups arbejder på. Det kan man godt være en smule bekymret for, fordi der i øjeblikket tjenes klart flest penge på det verdensmål, der omhandler bæredygtig energi. Og med en global energisektor, der står for 60 procent af den totale udledning af kuldioxid, er der akut brug for effektive løsninger.

Mange etablerede virksomheder tager den direkte vej til bæredygtighed. De investerer i virksomheder, der skaber en social eller klimamæssig forandring. Begrebet impact investering blev introduceret i 2007, og siden da er en række investeringsfonde med specifikt fokus på impact blevet stiftet. Men impact investering kræver fortsat en modning for at måle sig med den traditionelle kommercielle forretning, som investorer er vant til at vurdere og kvantificere.

Et af problemerne er måden, hvorpå man måler afkastet. Her skaber forskellige nøgletal og standarder ofte mere forvirring end afklaring. Skal man eksempelvis måle afkastet efter, hvor mange mennesker man påvirker? Eller hvor meget og hvor permanent, man påvirker dem? Vi har brug for nogle bredt anerkendte benchmarks og kvantificering af impact, hvis vi skal have flere traditionelle investorer med. Man arbejder derfor i øjeblikket på højtryk for at finde nye indikatorer, der bedre kobler de finansielle mål med de sociale fremskridt og den konkrete problemløsning.

Den offentlige sektor har søsat en række initiativer for at positionere Danmark på impact-agendaen. Uddannelses- og Forskningsministeriet har forskningskonkurrence Green Challenge. Her udlover man en dusør på 27 millioner kroner frem til 2023 til de forskere, der kan finde løsninger på bæredygtighedsproblemer som at skabe en fremtid uden plasticaffald eller forvandle kuldioxid til en ressource. Men der kan gøres meget mere for at bruge vores i forvejen stærke position på bæredygtighed til at positionere Danmark og Norden som et globalt kraftcenter for impact-virksomheder.

Vi bliver også nødt til at gøre det gode formål til en endnu bedre forretning. Det handler om at anvende de frie markedskræfter til at accelerere den nødvendige udvikling. FN vurderer, at det vil kræve investeringer for mellem 5.000 til 7.000 milliarder dollars om året at nå målene for bæredygtig udvikling frem mod 2030 - det svarer til omkring 10 procent af det globale bruttonationalprodukt. I øjeblikket investerer private og offentlige kilder blot 1.400 milliarder dollar årligt. Både den private og offentlige sektor skal altså op i et helt andet gear.

Vor tids superhelte bliver de iværksættere, forskere og investorer, der formår at finde skalerbare løsninger på de store problemer, som verden står overfor. For hvor der er store problemer, er der også store muligheder. Og innovation, teknologi og modige visioner udgør den motorvej, som forandringen skal bygges på.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også