Debat

Derfor bør erhvervslivet ikke frygte en S-regering

Det er grundlæggende småjusteringer, som socialdemokraterne lægger op til i deres økonomiske 2025-plan. Der er ikke det store at frygte for dansk erhvervsliv.

Så kom Socialdemokratiets længe ventede økonomiske udspil med navnet: ’Gør gode tider bedre – for alle’. Udspillet blev offentliggjort samme dag, som det sidste afsnit af successerien Game of Thrones havde premiere. At læse udspillet var dog knap så nervepirrende og overraskelsesmomenterne var langt mindre.

S-leder Mette Frederiksen vil bruge 37,5 mia. kroner på velfærd frem til 2025. Her finansieres knap 28 mia. kroner via det såkaldte økonomiske råderum, og de sidste knap 10 mia. kroner skal Frederiksen selv finde, hvis hun kommer til at sidde på tronen efter valget 5. juni. Partiet lægger op til at hæve gaveafgiften for arvinger til virksomheder fra fem til 15 procent, hæve den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode fra 30 til 40 dage, og aflyse den planlagte afskaffelse af skat på fri telefon fra 2020.

Finanssektoren skal ifølge udspillet bidrage med 1,5 milliarder kroner. Hvordan det skal ske, skal en kommende regering finde ud af med sektoren selv. Det må sige at være en åben invitation for at sikre, at pengene findes på den mest fornuftige måde. Der skal findes 300 mio. kroner ved at hæve afgifterne på plastik og kemi. Der introduceres også afgifter på plastikposer, PVC, phtalater og flaskevand. Socialdemokratiet aflyser også skattestoppet på afgiftsreguleringer, og det påvirker bl.a. afgiften på chokolade og kaffe.

Flere af erhvervslivets lobbyorganisationer kritiserede udspillet. Det er næppe overraskende. Organisationen Dansk Byggeri talte imod at hæve gaveafgiften og skatten på arbejdsgiverbetalt telefon. Dansk Industri mente, at der manglede en klar plan for vækst i det private erhvervsliv. Dansk Erhverv stemte i.

Men hvis vi kigger tilbage på 2012, hvor statsministeren hed Helle Thorning-Schmidt (S), så ser de fremlagte forslag dog knap så skræmmende ud. Dengang meldte regeringen ud, at man ville forhøje sukkerafgiften, så afgiften fremover skulle ramme mejerivarer, der brugte sukker. Her blev lagt op til afgift på hele fem kroner per kilo på mejeriprodukter med tilsat sukker. Den udvidede sukkerafgift røg som bekendt af bordet igen, og det samme skete for den stærkt udskældte fedtafgift.

Konklusionen på det nye udspil er, at der ikke er det store at frygte fra dansk erhvervsliv. Der er afgjort en række forslag, som erhvervslivet vil forsøge at kradse ud, men der er eksempelvis ingen forslag om at hæve selskabsskatten eller energiafgifter markant. Partiet vil forhøje den øverste skattesats på aktier, men lægger hverken op til topskattestigninger eller formueskat. Bundlinjen er, at der næppe er så meget at frygte for de danske virksomheder, hvis vi får en S-ledet regering.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også