Jeg har arbejdet 40 år med rekruttering. Her er mit bedste råd til jobsøgende
Mit bedste råd til dig, som stadig står i jobkøen: Brug tiden imellem ansøgningerne på noget helt andet. Noget du mestrer. Noget der beviser for dig, at du stadig er fuldstændig ok som menneske
»Hvorfor matchede jeg så heller ikke lige det sidste job, som jeg ellers troede fuldt og fast på?«
Det er sådan nogle spørgsmål, som konstant melder sig, når jobsøgeren trækker endnu en nitte i jobfestens store roterende tombola. I de godt 40 år, jeg har beskæftiget mig med muligheder, faldgruber og paradokser inden for rekruttering, udvælgelse og beskæftigelse, har jeg jævnligt funderet over begrebet 'match'.
Hvad mener virksomheden eller rekrutteringsfirmaet i grunden med, at en ansøger matcher eller ikke matcher jobbet? Eller at andre ansøgere matcher bedre? Jeg er nået frem til fem sandsynlige svar på spørgsmålet.
For det første vil mange chefer ikke risikere at ansætte en ny medarbejder, der kan true dem selv på kvalifikationer. For det andet vælger man ubevidst mere af samme skuffe, som man har i forvejen. Man går ikke efter diversitet og oprustning til uforudsete situationer. Tværtimod. Man håber dybest set, at verden forbliver uforandret.
For det tredje opereres der ved rigtig mange rekrutteringer ubevidst med en tidshorisont på et års tid eller to. Det betyder, at man som rekrutteringsansvarlig går direkte efter ansøgerens erhvervede kompetencer, som umiddelbart kan tages i brug.
For det fjerde har man ringe systematisk viden om, at ansøgerens personlighed og generelle tænkeevne er et langt større aktiv for arbejdspladsen end her-og-nu-færdigheder og her-og-nu-viden.
For det femte gør mange rekrutteringsfolk sig ikke tilstrækkelig umage og bruger ikke nok tid på at afdække de reelt relevante egenskaber hos ansøgeren. Ofte benyttes udtryk som »min mavefornemmelse siger mig« eller »kemien er ikke rigtig i orden« som forklaring på et dårligt match.
Hvor der stilles krav om jobopslag og formelle ansættelsesprocedurer har du som ekstern ansøger ringe chancer for jobtilbud. Ofte står der en bedre kvalificeret intern kandidat klar i kulissen. Også her bliver svaret, at en anden ansøger end dig matcher jobbet bedre.
Under overfladen af intetsigende afvisninger er der altså forskellige skjulte agendaer som begrundelser for et dårligt match mellem ansøger og job. Men heldigvis ses også ansættelsesforløb, der gennemføres lige efter bogen. Og heldigvis rekrutteres der mange steder med det formål at skabe diversitet på arbejdspladsen. Eller at få bragt stærke personligheder og enestående tænkere på banen, fx i strategiske eller innovative forandringsprocesser. Uden at ansøgerne nødvendigvis lige her og nu sidder inde med konkret viden om arbejdsopgaverne.
Som nyansat koncernchef genskaber man ikke arbejdsmotivationen hos medarbejderne, fordi man har et indgående branchekendskab eller en dybtgående viden om eksempelvis et farmakologisk kerneprodukt. Man genskaber arbejdsmotivationen, fordi man som menneske forstår, hvad der motiverer andre.
Som nyansat gymnasierektor fjerner man ikke jobusikkerheden i personalegruppen, fordi man før har været rektor på et andet gymnasium. Man fjerner usikkerheden, fordi man har en personlighed og generel situationsforståelse, som indgyder tillid og skaber basis for frugtbar kommunikation.
Mit bedste råd til dig, som stadig står i jobkøen: Brug tiden imellem ansøgningerne på noget helt andet – noget af det, du mestrer til fulde. Og som beviser for dig, at du stadig er fuldstændig ok som menneske. Så kan du fortsat skrive interessante ansøgninger, som baner vejen til dit næste job.