Livslang læring fylder for lidt i valgkampen
Når røgen fra valgkampen har lagt sig, melder realiteterne sig igen. Og selv om uddannelse ikke har fyldt meget, er livslang læring ikke desto mindre afgørende for Danmarks fremtid.
Klima, velfærd, pension – flere vigtige dagsordener har med rette fyldt i valgkampen. Et af de spørgsmål, som til gengæld har fyldt alt for lidt er: Hvordan sørger vi for, at vores uddannelsessystem følger med tiden?
Livslang læring er afgørende for at tackle konsekvenserne af globalisering, aldringen af befolkninger i Danmark og andre OECD-lande, behovet for grøn omstilling og ikke mindst de nye digitale teknologier på fremtidens arbejdsmarked. Hvilket blev påpeget igen og igen, da regeringsrepræsentanter og NGO’er fra hele verden var samlet midt i maj til årets OECD Forum.
Det er langt fra første gang, at den sang bliver sunget – med god grund. Mest af alt fordi det er en god ide at uddanne sig løbende, når kravene til faglige kompetencer ændrer sig.
I Danmark er vi langt fremme med et veludviklet system for efteruddannelse til voksne. Betyder det, at vi trygt kan læne os tilbage? Nej. Mange af dem, der har de største behov, er dem, der er mindst tilbøjelige til at tage efteruddannelse. Og hvis man vil tage en videregående uddannelse, løber man ind i barrierer. Ikke mindst koster det mange penge.
Muligheden for at skifte spor kræver ofte en betydelig uddannelsesindsats på et halvt år eller mere, viser en nylig analyse fra OECD. Det gælder især i de job, som kan forventes at blive mest udsat pga. de teknologiske landvindinger. Derfor er det afgørende, at staten med et økonomisk engagement sammen med arbejdsmarkedets parter skaber bedre rammer for løbende opkvalificering.
Med trepartsaftalen fra 2017 fik ufaglærte og faglærte mulighed for at få op til 10.000 kr. til uddannelser på akademi- og diplomniveau via en omstillingsfond på 65 mio. kr. årligt. Aftalen om fonden udløber i 2021, men indtil videre ser den ud til at være den rette medicin.
Samlet set fylder omstillingsfonden dog ikke meget. Danmark bruger årligt godt 25 mia. kr. på videregående uddannelser. Når man ser bort fra omstillingsfonden, går kun 1,4 pct. til efteruddannelse.
Vi bør gradvist give flere midler til efteruddannelse. I første omgang ved at fordoble de 1,4 pct. til 3 pct. i forbindelse med finansloven for 2020. De ca. 400 mio. kan bruges på lavere deltagergebyr, bedre muligheder for uddannelsesstøtte eller bedre uddannelsestilbud. Eller man kunne gøre omstillingsfonden permanent og lade den omfatte personer med forældede videregående uddannelser også.
For hvis Danmark skal høste gevinsterne af udviklingen, må vores uddannelsessystem løsrive sig fra forestillingen om, at man kan være færdiguddannet for livet som 25-årig.