Debat

Lobbyisten: Hold øje med to temaer på Folkemødet

Politikere og borgere mødes i Allinge i skyggen af folketingsvalget, men der bør også være fokus på to konkrete tendenser.

Det ottende Folkemøde starter torsdag og er større end nogensinde: I år er der over 3.000 arrangementer og mere end 100 arrangører, og øen forventer i alt 100.000 gæster over de fire dage frem til søndag.

Det er en speciel udgave i år, da det er første gang siden det første Folkemøde i 2011, at det afholdes uden at findes en siddende regering. Det netop overståede valg gør også, at mange folketingspolitikere kan tænkes at blive væk i år.

S-leder Mette Frederiksen dukker skam op i Allinge, men det bliver et kort visit. Ifølge DR er S-lederen tilbage på Christiansborg og fortsætter regeringsforhandlingerne lørdag. Men mens Frederiksen er væk, fortsætter Folkemødet ufortrødent, og det bliver interessant at se, hvordan det vil påvirke historien om den årlige demokratifestival.

Faktum er nemlig, at politikere – og især de 179 folketingspolitikere – er rockstjerner på Folkemødet. Når gæsterne skal vurdere, hvem de kommer til Allinge for at høre, er medlemmerne af folketinget altid de mest populære, viser Folkemødets årlige brugerundersøgelse. Ministrer rangerer som regel højst, og herefter kommer de mest kendte politikere lige efter.

Den utrættelige Bertel Haarder (V) er et godt eksempel. Han deltager i hele 18 arrangementer, hvilket gør den 74-årige venstremand til den politiker, der deltager i flest arrangementer. Haarder siger til den officielle Folkemødeavis: »Jeg får mange flere invitationer, end jeg kan imødekomme (..) Jeg har altid sagt, at Folkemødet skal være en blanding af folkehøjskole, Roskilde Festival og politikerdyrskue, og den blanding er lige efter mit hoved«.

Der er særligt to ting, man skal holde øje med i år.

Det første handler om FN’s verdensmål, der gennemsyrer alt i erhvervslivet i øjeblikket, og som har fundet vej til Bornholm. Som noget nyt har Folkemødet nemlig valgt et fælles tema for de fire dage. FN’s 17 verdensmål sigter efter at bekæmpe fattigdom og ulighed og løse klimaproblemerne, og er sandsynligvis målsætninger, som alle arrangørerne kan være enige om. Det er positivt - og nødvendigt - at Folkemødet fornyer sig selv, men om det virker med ét altoverskyggende tema, må vise sig.

Det andet handler om pris. Folkemødet er uomtvisteligt et referencepunkt for politiske nørder, interesseorganisationer og alskens samfundsinteresserede borgere. Men det er også blevet dyrt. Det koster nemt over 100.000 kroner at holde et arrangement og sørge for indlogering og forplejning for organisationens ansatte.

Mange virksomheder og organisationer er derfor begyndt at spørge sig selv, om den politiske og kommercielle værdi står mål med udgiften. Den magtfulde lobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer, har hvert år været til stede med et stort telt, egen scene og massiv tilstedeværelse, men de har valgt at nedskalere drastisk og har ikke længere deres egen scene. Uden arrangører, der vælger at leje telte, sætte debatter op og invitere til festen, kommer Folkemødet i problemer. Det er næppe et problem, som Folkemødet kan tackle alene, men organisation bliver nødt til at forholde sig til det.

Ellers ender Folkemødet med at blive kvalt i sin egen succes, og så bliver det (for alvor) en lukket fest.

Af Mads Christian Esbensen, cand.scient.pol., politisk kommentator og partner i lobbyselskabet Policy Group. mce@policygroup.dk.

BRANCHENYT
Læs også