Debat
BREAKING

Obligationschef: Populisme presser statskasserne

Den politiske populisme har vind i sejlene i Europa. Alt tyder derfor på, at der sættes tryk på finanspolitikken og at vi styrer mod større underskud på statsbudgetterne

MarioDraghi lover nu, at ECB er parat til både at sænke renten op genoptage støtteopkøbene af statsobligationer. Foto: AP/Francisco Seco

Det sidste årti har været præget af en lempelig monetær politik og centralbanker, der opkøber obligationer i hobetal. Det har øget sammenhængen mellem aktier og obligationer, hvilket i grove træk har dikteret afkastet.

De kvantitative lempelser fra centralbankerne skulle kort fortalt understøtte det globale banksystem og forhindre et systemisk sammenbrud af det finansielle system, og det er lykkedes. Bivirkningen ved lempelserne har imidlertid været, at prisen på et væld af aktiver er blevet presset op, mens renten er holdt nede.

Nu er de tider dog ved at være forbi, og obligationsinvestorer går en mere uforudsigelig periode i møde. Noget som blandt andet er presset frem af en stigende populisme.

Populisme giver mere populisme

Den politiske tendens i Europa er, at populismen er stigende. Ligeså er de populistiske politiske initiativer, der mere forsøger at imødekomme folkestrømme med lempelig finanspolitik indeholdende skattelettelser og velfærdsløfter, end de følger anbefalinger fra økonomer.

En sådan tilgang kan imidlertid føre til et større budgetunderskud i statskasserne.

En følgevirkning af større budgetunderskud er, at de politiske partier ikke formår at levere på deres løfter og dermed tilfredsstille deres vælgerbase. I sådan en situation kan vejen være banet for nye højre- og venstreorienterede populistpartier, der kan erstatte de tidligere.

Det har vi blandt andet set med partiet Vox i Spanien, der er vokset ud af en utilfredshed med to andre spanske populistpartier Unidas Podemos og Ciudadanos. Når de ikke leverer på deres løfter, åbner det for yderligere populisme, der appellerer til andre vælgergrupper med nye løfter om bedre tider.

Svært at forudsige mønstre i markedet

Vi forventer, at vælgernes utilfredshed er en global trend, og at det vil betyde et stigende antal af partier, som er med til at udvande de traditionelle partiers indflydelse. I Spanien ser vi for eksempel, at den nye koalitionsregering har en begrænset evne til at skabe større forandringer med nye politikker.

To andre europæiske eksempler på populisme, der imødekommer utilfredse vælgergrupper, så vi ved sidste års italienske valg. Ligesom vi i Frankrig så politisk rygsvømning fra præsident Emmanuel Macron på sine økonomiske reformer efter pres fra blandt andre bevægelsen De Gule Veste.

Disse politiske retningsskift gør det svært for obligationsinvestorer at forudsige mønstre i den politiske og pengepolitiske adfærd. Men hvad betyder tendensen mere konkret?

Vi vurderer, at centralbankens og regeringernes pengepolitik bliver mere fokuseret på finanspolitiske lempelser, og dermed slutter en æra med lette penge. Det vil vi se samtidig med, at de geopolitiske risici forbliver høje.

Derfor mener vi, at vi i den kommende tid vil se, at aktivklasserne kan blive ramt på grund af den nye politiske retning og nye finanspolitiske tilgange i mange lande.

Af Paul Brain, obligationschef hos Newton Investment Management

BRANCHENYT
Læs også